Danica Pension: Tvist om fejlplacering af pensionsmidler og reklamationsfrist

Ankenævnet finder, at Danica Pension begik en ansvarspådragende fejl ved at indplacere klagerens pensionsopsparing på en traditionel pensionsordning i gennemsnitsrente i maj 2018, selvom overførselsanmodningen klart angav, at opsparingen skulle overføres til en 'Link – Tryghed75' markedsrenteordning.

Nævnet finder ikke grundlag for at statuere, at klageren burde have opdaget selskabets fejl på et tidligere tidspunkt end i december 2021, hvor klageren oplyser, at han blev bekendt med fejlen. Selskabet har ikke bevist, at klageren har tilsidesat sin forpligtelse til at reklamere hurtigt. Nævnet lægger vægt på følgende:

• Dækningsbeviset af 30. maj 2018, som klageren modtog efter overførslen, indeholdt ikke konkrete oplysninger, der tydeligt gjorde det klart, at selskabet havde indplaceret pensionsoverførslen forkert. Det indeholdt ingen direkte angivelse af, at hele opsparingen er placeret på et gennemsnitsrenteprodukt, men primært oplysninger om dækninger og prognoser samt en kortfattet oplysning om et modtaget indskud.
• Selskabets efterfølgende breve og dækningsoversigter (september 2018, marts 2019, april 2019 og maj 2020) indeholdt heller ikke så klare oplysninger om, at hele opsparingen var placeret i et gennemsnitsrenteprodukt, at det burde have fået klageren til at indse fejlen. Nævnet bemærker, at nye indbetalinger på pensionsopsparingen indgik på et gennemsnitsrenteprodukt i overensstemmelse med aftalen.
• Selskabet har ikke godtgjort, at klageren i forhold til andre forbrugere har en særlig erfaring og indsigt med pensionsprodukter – herunder om deres navngivning og virkemåde – der skulle have gjort ham i stand til at opdage selskabets fejl på et tidligere tidspunkt.
• Nævnet har ikke grundlag for at statuere, at klageren har fået sagkyndig bistand fra pensionsmægleren vedrørende sin personlige pensionsordning efter overførslen i maj 2018.

På baggrund heraf skal selskabet på erstatningsretligt grundlag stille klageren, som om hans opsparing overført fra det tidligere selskab i maj 2018 var blevet indplaceret på 'Link Tryghed75', som det fremgik af overførselsanmodningen. Selskabet har oplyst, at 'Link Tryghed75' udgik som investeringspulje den 10. december 2019, og at standardløsningen for de omfattede medarbejdere var, at investeringerne blev flyttet til 'Danica Balance basis Høj Risiko'. Nævnet lægger til grund, at denne fremgangsmåde på rimelig vis imødekommer klagerens investeringsprofil, da han har gjort gældende, at hans faktiske ønske i 2018 var en opsparing med en relativt høj andel af aktier.

Afgørelse: Selskabet, Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab, skal på erstatningsretligt grundlag stille klageren, som om hans opsparing overført fra det tidligere selskab i maj 2018 var blevet indplaceret på 'Link Tryghed75' og pr. 10. december 2019 blevet overført til 'Danica Balance basis Høj Risiko'. Klagegebyret tilbagebetales.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand og argumenter: Klageren påstod, at Selskabet på erstatningsretligt grundlag skulle stille ham, som om pensionsopsparingerne var blevet indplaceret i overensstemmelse med de fremlagte ændringsanmodninger fra januar 2021. Klageren argumenterede for, at Selskabets fejl var ansvarspådragende, og at han var i god tro om, at ændringerne var udført. Han anførte, at hverken han selv eller Mægleren havde udvist egen skyld, da Selskabet ikke havde en procedure for at bekræfte gennemførelsen af ændringer. Klageren fremhævede, at Selskabets produktnavne var generiske og ikke gav anledning til at opdage fejlen, og at de standardbreve, han modtog, ofte indeholdt formuleringer som "Ændringen træder automatisk i kraft, og du skal ikke gøre noget", hvilket yderligere vildledte ham. Klagerens advokat henviste til, at passivitet forudsætter de facto viden om et givent forhold, og at der i en forbrugersag som denne skal meget til, førend der kan statueres ond tro, jf. princippet i Købeloven § 81. Klageren påberåbte sig desuden Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3, stk. 2, idet han først fik kendskab til kravet medio 2023, og afviste Selskabets henvisning til den 10-årige absolutte forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, stk. 3.

Selskabets argumenter: Selskabet anerkendte fejlen, men gjorde gældende, at Klageren og/eller Mægleren burde have opdaget fejlen langt tidligere, f.eks. allerede i februar 2021, da de ikke modtog en bekræftelse på de anmodede ændringer. Selskabet henviste til, at Mægleren tidligere havde erfaring med Selskabets praksis og burde have fulgt op på den manglende bekræftelse. Selskabet anførte, at Klageren løbende modtog skriftlig orientering via e-Boks og kunne følge sine opsparinger på Netpension, hvilket burde have gjort ham opmærksom på, at ændringerne ikke var gennemført. Selskabet mente, at Klagerens passivitet indebar en mulighed for spekulation i værdistigninger og henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring, hvor passivitet var statueret efter kortere perioder.

Oversigt over tab og kompensation