Afgørelse vedrørende afvisning af lønsikring på grund af selvstændig bibeskæftigelse

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet gør gældende, at der ikke er grundlag for erstatning fra lønsikringen og fastholder afslaget. De henviser til vilkårenes punkt 7.1, som udelukker dækning, hvis forsikringstageren er selvstændig erhvervsdrivende, uanset omfanget. Selskabet bemærker, at klageren er medejer af virksomheden og har modtaget lønudbetaling herfra i ledighedsperioden. Selskabet afviser ikke, at drøftelser om selvstændig virksomhed kan have fundet sted, men anfører, at sådanne drøftelser formentlig er sket med klagerens a-kasse, da reglerne for dagpengeberettigelse er anderledes. Selskabet oplyser endelig, at tegning af lønsikring med selvstændig virksomhed er muligt, men at dækning kræver, at den selvstændige virksomhed er ophørt eller ophører i forbindelse med ledighed.

Forsikringsbetingelserne indeholder desuden krav om, at forsikringstageren skal være fastansat som lønmodtager de seneste 12 måneder med mindst 16 timer om ugen (punkt 1. Acceptregler). Punkt 3.1 definerer "beskæftiget som lønmodtager" som en person med en ansættelsesaftale som hovedbeskæftigelse. Punkt 3.5 om "Rådighed for det danske arbejdsmarked" henviser til arbejdsløshedskassens rådighedsregler i henhold til lovgivningen om Lov om arbejdsløshedsforsikring.

Ankenævnet finder, at selskabet har været uberettiget til at afvise at yde dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 7.1. Nævnet lægger vægt på, at undtagelsen i forsikringsbetingelsernes punkt 7.1 skal læses i sammenhæng med acceptreglerne og definitionen af "beskæftigelse som lønmodtager". Acceptreglerne angiver ikke, at forsikringen ikke kan tegnes ved selvstændig bibeskæftigelse. Definitionen af lønmodtagerbegrebet angiver, at der skal være tale om "hovedbeskæftigelse".

Det er nævnets opfattelse, at undtagelsen i punkt 7.1 om "beskæftigelse i et selskab" skal forstås således, at den vedrører tilfælde, hvor hovedbeskæftigelsen er i et selskab, hvor den sikrede eller nærmeste familie har afgørende indflydelse. Nævnet henviser til sin kendelse i sag 88937.

Nævnet finder det ikke bevist, at klagerens selvstændige virksomhed har et omfang, der gør, at han ikke kan anses for at være fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, jævnfør forsikringsbetingelsernes punkt 7.2. Nævnet har lagt vægt på oplysningsskemaet vedrørende selvstændig virksomhed, som klageren har indsendt til sin a-kasse den 31/8 2018, og at hans a-kasse har godkendt ham som dagpengeberettiget og udbetaler dagpenge.

Som følge heraf bestemmes:

Selskabet, Qudos Insurance A/S (under konkurs) v/DFA ForsikringsAgentur ApS, skal anerkende, at selskabets afslag på dækning er uberettiget. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og yde dækning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Forfaldne beløb skal forrentes i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.

Skadens indtræden og afvisning

I sensommeren 2017 opsagde kunden kontrakten, hvilket medførte, at klager mistede sit indtægtsgrundlag. Han opløste sin virksomhed den 12. september 2017 og meldte sig ledig. Den 27. november 2017 anmeldte han arbejdsløsheden til selskabet.

Selskabet afviste dækning den 13. december 2017 med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 4, stk. 7, som kræver, at en selvstændigs virksomhed enten er gået konkurs, er under rekonstruktion eller er ophørt ved tvangsauktion for, at der kan opnås dækning.

Parternes argumenter

Klager anfører, at vilkåret om konkurs eller rekonstruktion er urimeligt og bør tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38c, da det var umuligt for ham at opfylde, idet han ikke var insolvent i henhold til konkurslovens § 17, stk. 2. Han mener, at selskabet ydede mangelfuld og fejlagtig rådgivning, især i lyset af hans sprogbarriere og den viden, selskabet havde om hans virksomhed. Klager påberåber sig, at selskabet burde have rådgivet ham bedre i henhold til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 8.

Selskabet fastholder afvisningen og argumenterer for, at klager som selvstændig ikke opfylder de klare betingelser i vilkårene. At klager mister en kontrakt, er ikke en dækningsberettiget begivenhed. Selskabet anfører desuden, at klager blev bekendt med den kommende ledighed inden for forsikringens initialkarensperiode, hvilket i sig selv udelukker dækning. Endelig påpeger selskabet, at mailen fra 2016 blot var en beregning og ikke en garanti for dækning uanset omstændighederne.