Afvisning af dækning fra arbejdsløshedsforsikring for selvstændig efter tab af enkeltkunde

Efter en samlet gennemgang af sagen finder Ankenævnet det ikke kan kritiseres, at selskabet har afvist at udbetale ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen. Nævnet lægger vægt på, at klagerens virksomhed ikke blev erklæret konkurs eller var under rekonstruktion, hvilket var en betingelse for dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4, stk. 7.

Nævnet vurderer, at forsikringens formål er at dække ved ufrivillig arbejdsløshed. At fastsætte objektive kriterier for, hvornår en selvstændig erhvervsdrivende anses for ufrivilligt arbejdsløs, er ikke et urimeligt eller særligt byrdefuldt vilkår. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vilkåret i medfør af aftalelovens § 38 c.

Ankenævnet finder det heller ikke bevist, at klageren er blevet mangelfuldt eller fejlagtigt rådgivet ved tegningen af forsikringen. Nævnet bemærker, at selskabets mail af 4. november 2016 var en oplysning om de ydelser, klageren kunne forvente i tilfælde af dækningsberettiget arbejdsløshed, og ikke et løfte om en anden eller bedre dækning end den, der fremgik af forsikringsbetingelserne.

Da klager ikke opfylder de grundlæggende betingelser for dækning, finder nævnet det ikke nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt klageren var bekendt med sin kommende arbejdsløshed inden initialkarensens udløb.

Den 2. oktober 2018 meddelte selskabet afslag på dækning med henvisning til punkt 7.1 i forsikringsvilkårene. Dette punkt angiver, at forsikringen ikke dækker, hvis forsikringstageren er ansat i en virksomhed, hvor forsikringstageren eller dennes nærmeste familie har bestemmende indflydelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren fastholder, at han blev vildledt af selskabet og ville have valgt en anden lønsikring, hvis han var blevet korrekt informeret om, at selvstændig bibeskæftigelse kunne udelukke dækning. Han anfører, at hans selvstændige virksomhed kun er en bibeskæftigelse med et begrænset omfang på cirka 2 timer om ugen, primært i weekender og aftentimer. Han har indsendt et oplysningsskema til sin a-kasse, som har godkendt ham som dagpengeberettiget.

Detaljer om klagerens selvstændige virksomhed fra oplysningsskemaet til a-kassen (31/8 2018):

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet gør gældende, at der ikke er grundlag for erstatning fra lønsikringen og fastholder afslaget. De henviser til vilkårenes punkt 7.1, som udelukker dækning, hvis forsikringstageren er selvstændig erhvervsdrivende, uanset omfanget. Selskabet bemærker, at klageren er medejer af virksomheden og har modtaget lønudbetaling herfra i ledighedsperioden. Selskabet afviser ikke, at drøftelser om selvstændig virksomhed kan have fundet sted, men anfører, at sådanne drøftelser formentlig er sket med klagerens a-kasse, da reglerne for dagpengeberettigelse er anderledes. Selskabet oplyser endelig, at tegning af lønsikring med selvstændig virksomhed er muligt, men at dækning kræver, at den selvstændige virksomhed er ophørt eller ophører i forbindelse med ledighed.

Forsikringsbetingelserne indeholder desuden krav om, at forsikringstageren skal være fastansat som lønmodtager de seneste 12 måneder med mindst 16 timer om ugen (punkt 1. Acceptregler). Punkt 3.1 definerer "beskæftiget som lønmodtager" som en person med en ansættelsesaftale som hovedbeskæftigelse. Punkt 3.5 om "Rådighed for det danske arbejdsmarked" henviser til arbejdsløshedskassens rådighedsregler i henhold til lovgivningen om Lov om arbejdsløshedsforsikring.