Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en selvstændig erhvervsdrivendes krav på dækning fra en arbejdsløshedsforsikring, efter at hans eneste kunde opsagde deres kontrakt. Forsikringsselskabet afviste dækning med henvisning til, at betingelserne for udbetaling til selvstændige ikke var opfyldt.
Klager drev siden maj 2013 en enkeltmandsvirksomhed, hvis indtægt udelukkende stammede fra en løbende kontrakt med én enkelt kunde. I sensommeren 2016 kontaktede klager, som ikke taler dansk, forsikringsselskabet for at tegne en arbejdsløshedsforsikring. Korrespondancen foregik på engelsk, og klager oplyser at have redegjort for sin virksomhedsstruktur og afhængighed af den ene kunde.
Den 4. november 2016 modtog klager en mail med en beregning af den forventede udbetaling "in case of unemployment", og tegnede herefter forsikringen med virkning fra 1. december 2016.
I sensommeren 2017 opsagde kunden kontrakten, hvilket medførte, at klager mistede sit indtægtsgrundlag. Han opløste sin virksomhed den 12. september 2017 og meldte sig ledig. Den 27. november 2017 anmeldte han arbejdsløsheden til selskabet.
Selskabet afviste dækning den 13. december 2017 med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 4, stk. 7, som kræver, at en selvstændigs virksomhed enten er gået konkurs, er under rekonstruktion eller er ophørt ved tvangsauktion for, at der kan opnås dækning.
Klager anfører, at vilkåret om konkurs eller rekonstruktion er urimeligt og bør tilsidesættes, jf. aftalelovens § 38c, da det var umuligt for ham at opfylde, idet han ikke var insolvent i henhold til konkurslovens § 17, stk. 2. Han mener, at selskabet ydede mangelfuld og fejlagtig rådgivning, især i lyset af hans sprogbarriere og den viden, selskabet havde om hans virksomhed. Klager påberåber sig, at selskabet burde have rådgivet ham bedre i henhold til bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 8.
Selskabet fastholder afvisningen og argumenterer for, at klager som selvstændig ikke opfylder de klare betingelser i vilkårene. At klager mister en kontrakt, er ikke en dækningsberettiget begivenhed. Selskabet anfører desuden, at klager blev bekendt med den kommende ledighed inden for forsikringens initialkarensperiode, hvilket i sig selv udelukker dækning. Endelig påpeger selskabet, at mailen fra 2016 blot var en beregning og ikke en garanti for dækning uanset omstændighederne.
Klageren får ikke medhold.
Efter en samlet gennemgang af sagen finder Ankenævnet det ikke kan kritiseres, at selskabet har afvist at udbetale ydelser fra arbejdsløshedsforsikringen. Nævnet lægger vægt på, at klagerens virksomhed ikke blev erklæret konkurs eller var under rekonstruktion, hvilket var en betingelse for dækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 4, stk. 7.
Nævnet vurderer, at forsikringens formål er at dække ved ufrivillig arbejdsløshed. At fastsætte objektive kriterier for, hvornår en selvstændig erhvervsdrivende anses for ufrivilligt arbejdsløs, er ikke et urimeligt eller særligt byrdefuldt vilkår. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vilkåret i medfør af aftalelovens § 38 c.
Ankenævnet finder det heller ikke bevist, at klageren er blevet mangelfuldt eller fejlagtigt rådgivet ved tegningen af forsikringen. Nævnet bemærker, at selskabets mail af 4. november 2016 var en oplysning om de ydelser, klageren kunne forvente i tilfælde af dækningsberettiget arbejdsløshed, og ikke et løfte om en anden eller bedre dækning end den, der fremgik af forsikringsbetingelserne.
Da klager ikke opfylder de grundlæggende betingelser for dækning, finder nævnet det ikke nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt klageren var bekendt med sin kommende arbejdsløshed inden initialkarensens udløb.

Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.


Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Qudos Insurance A/S (under konkurs) vedrørende udbetaling fra en lønsikring, hvor forsikringstageren også driver selvstændig bibeskæftigelse.
Klageren har siden oktober 2014 betalt til en lønsikring. Han stiftede en virksomhed (ApS) i maj 2014. Klageren anfører, at han i 2014 og 2017 kontaktede selskabet for at forhøre sig om, hvorvidt hans selvstændige bibeskæftigelse ville påvirke hans lønsikring. Han fik angiveligt at vide, at det ikke var et problem, og at han fortsat ville være dækket.
Den 20. juli 2018 anmeldte klageren ledighed med første ledighedsdag den 1. august 2018. Selskabet vurderede i første omgang, den 24. august 2018, at klageren var dækningsberettiget fra den 16. august 2018 efter karenstidens udløb. Efter at have modtaget klagerens udbetalingsspecifikation fra a-kassen for september 2018, hvoraf det fremgik, at klageren havde udført lønarbejde i sin selvstændige virksomhed, revurderede selskabet dækningsberettigelsen.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Nyt lovforslag skal sikre den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse.
Den 2. oktober 2018 meddelte selskabet afslag på dækning med henvisning til punkt 7.1 i forsikringsvilkårene. Dette punkt angiver, at forsikringen ikke dækker, hvis forsikringstageren er ansat i en virksomhed, hvor forsikringstageren eller dennes nærmeste familie har bestemmende indflydelse.
Klageren fastholder, at han blev vildledt af selskabet og ville have valgt en anden lønsikring, hvis han var blevet korrekt informeret om, at selvstændig bibeskæftigelse kunne udelukke dækning. Han anfører, at hans selvstændige virksomhed kun er en bibeskæftigelse med et begrænset omfang på cirka 2 timer om ugen, primært i weekender og aftentimer. Han har indsendt et oplysningsskema til sin a-kasse, som har godkendt ham som dagpengeberettiget.
Detaljer om klagerens selvstændige virksomhed fra oplysningsskemaet til a-kassen (31/8 2018):
| Kategori | Detalje |
|---|---|
| Virksomhedens ejerforhold | Jeg ejer virksomheden |
| Virksomhedsform | ApS |
| Ansatte | Ja, 1 (ejer, hovedbeskæftigelse) |
| Hvorfra drives | Privat bolig |
| Arbejdsopgaver | Rettelser hjemmeside, markedsføring, uddeling af flyers |
| Ugentlige timer | 2 |
| Arbejdsdage | Lørdag, Søndag |
| Tidspunkter | Eftermiddag/aften, weekender |
Selskabet gør gældende, at der ikke er grundlag for erstatning fra lønsikringen og fastholder afslaget. De henviser til vilkårenes punkt 7.1, som udelukker dækning, hvis forsikringstageren er selvstændig erhvervsdrivende, uanset omfanget. Selskabet bemærker, at klageren er medejer af virksomheden og har modtaget lønudbetaling herfra i ledighedsperioden. Selskabet afviser ikke, at drøftelser om selvstændig virksomhed kan have fundet sted, men anfører, at sådanne drøftelser formentlig er sket med klagerens a-kasse, da reglerne for dagpengeberettigelse er anderledes. Selskabet oplyser endelig, at tegning af lønsikring med selvstændig virksomhed er muligt, men at dækning kræver, at den selvstændige virksomhed er ophørt eller ophører i forbindelse med ledighed.
Forsikringsbetingelserne indeholder desuden krav om, at forsikringstageren skal være fastansat som lønmodtager de seneste 12 måneder med mindst 16 timer om ugen (punkt 1. Acceptregler). Punkt 3.1 definerer "beskæftiget som lønmodtager" som en person med en ansættelsesaftale som hovedbeskæftigelse. Punkt 3.5 om "Rådighed for det danske arbejdsmarked" henviser til arbejdsløshedskassens rådighedsregler i henhold til lovgivningen om Lov om arbejdsløshedsforsikring.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der som selvstændig har tegnet en Xtra Tryghedsforsikring hos Genworth Financia...
Læs mere
Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager (nu afdød), der havde tegnet en lønsikring hos BNP Paribas Cardif F...
Læs mereÆndringer i bekendtgørelser om dagpenge og efterløn som følge af L 172 og andre love