AP Pension: Afslag på invalidepension efter færdselsuheld

• Klageren var i stand til at arbejde langt over halv tid i 8 måneder med komplekse arbejdsopgaver kort tid efter ulykken.
• Der skete en fremgang i klagerens helbredstilstand, hvor nakke- og lændegener forsvandt, og lægen forventede fuld raskmelding.
• Nedgangen i timeantal i slutningen af 2016 skyldtes arbejdsgivers manglende fleksibilitet, ikke helbredsmæssige årsager.
• Arbejdsprøvningen har ikke imødekommet klagerens skånebehov, da den er sket inden for hans eget erhverv, hvor han har arbejdet med udviklingsopgaver, der kræver koncentration og hukommelse, i strid med skånehensynene.
• Selskabet er ikke bundet af kommunens vurdering af klagers helbred og erhvervsevne.

Nævnets afgørelse

Selskabet, AP Pension, skal anerkende, at klagerens erhvervsevne fra den 1. september 2017 er nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele. Nævnet skal yde dækning i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne efter udløb af karensperioden. Forfaldne beløb skal forrentes i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.

Flertallets begrundelse

Flertallet finder, at klageren har bevist, at hans generelle erhvervsevne har været nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele fra den 1. september 2017. Dette begrundes med:

• Den neurologiske speciallægeerklæring, der vurderer overensstemmelse mellem den aktuelle ulykke og klagerens gener.
• Klagerens behov for skånehensyn, herunder nedsat arbejdstid, mulighed for selvvalgte pauser, forudsigelighed og entydig tilrettelæggelse af arbejdsopgaver uden deadlines og tidspres. Klageren bør have rutineprægede opgaver uden krav til koncentration og hukommelse og undgå fysisk belastende arbejde.
• De kommunale oplysninger, der viser, at klagerens arbejdsprøvning og de 25-30 timers arbejde blev leveret ved inddragelse af aftener og weekender, samt at klageren i et vist omfang har arbejdet hjemme. Klageren har ikke været i stand til at arbejde det angivne timeantal eller mere end halv tid i en almindelig arbejdsuge.
• Selskabets egen tilkendegivelse i brev af 26. september 2017 til klagerens advokat, hvor det blev vurderet, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mellem halvdelen og to tredjedele.
• Den efterfølgende neuropsykologiske speciallægeerklæring, som ikke indeholder afgørende nye oplysninger.
• Den foretagne arbejdsprøvning på klagerens hidtidige arbejdsplads, som har været relevant og retvisende, idet klagerens arbejdsopgaver blev ændret til rutineprægede og kendte opgaver. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klagerens skånebehov bedre ville kunne tilgodeses i en anden funktion eller et andet job.

Mindretallets begrundelse

Mindretallet finder ikke, at det er bevist, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen. Begrundelsen herfor er:

• De begrænsede lægelige fund og den upåfaldende neuropsykologiske test.
• Klageren var ifølge de kommunale oplysninger i stand til at øge sin arbejdstid op til 30 timer om ugen og varetage mere komplekse opgaver i perioden fra april til oktober 2016, og optrapningen af arbejdstiden forløb fint.
• Klageren er alene arbejdsprøvet indenfor sit hidtidige arbejdsområde, hvor der stilles krav til koncentration. Det er ikke bevist, at klageren ikke ville være i stand til at tjene mere end halvdelen i en anden funktion, hvor hans skånehensyn i højere grad kunne imødekommes.
• Selskabets brev af 26. september 2017 må anses for et tilsagn om dækning for halvt erhvervsevnetab fra 1. januar 2018. Da selskabet den 26. januar 2018 meddelte klageren, at han ikke var berettiget til dækning, kan selskabet ikke pålægges at yde dækning ud over januar 2018.

Klagerens repræsentant opretholdt klagen og anførte, at whiplash-gener ofte ikke kan dokumenteres objektivt, men at de undersøgende læger fandt dem dokumenteret. De henviste til en speciallægeerklæring af 7. juli 2017, hvor neurologen konkluderede, at klagerens gener var en direkte konsekvens af biluheldet, og at tilstanden var stationær. Klageren havde desuden deltaget i et mestringstilbud for kognitive funktioner og en socialfaglig vurdering, der indikerede en meget begrænset arbejdsevne på ca. 3 timer ugentligt i en afklarende praktik. Klagerens repræsentant bestred selskabets påstand om, at kommunen vurderede, at klageren på sigt kunne vende tilbage til fuld tid, og fremhævede klagerens høje arbejdsidentitet og positive medvirken i bestræbelserne på at vende tilbage til arbejdsmarkedet.