Afvisning af dækning for biltyveri grundet manglende bevis og divergerende forklaringer

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Forsikrings-Aktieselskabet Alka har afvist at yde forsikringsdækning for et anmeldt biltyveri. Selskabet begrunder afvisningen med, at klageren ikke har bevist, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte den 26. september 2016, at hendes bil var blevet stjålet i tidsrummet fra den 25. september 2016 kl. 17.00 til den 26. september 2016 kl. 7.30. Bilen var stjålet fra en parkeringsplads nær klagerens bopæl, og klageren oplyste, at hun fortsat var i besiddelse af begge nøgler til bilen.
• Under sagsbehandlingen har der været divergerende forklaringer fra klageren og hendes barn omkring hændelsesforløbet, herunder tidspunktet for opdagelsen af tyveriet, og hvem der ringede til hvem og fra hvilke telefoner.
• Selskabet anmodede om samtykke til at indhente teleoplysninger for at verificere hændelsesforløbet, men klageren og hendes barn afviste i første omgang at give samtykke. Senere gav klageren samtykke, men hendes barn afviste fortsat.
• Selskabet afviste at udbetale erstatning, da man mente, at klageren ikke havde bevist, at bilen var blevet stjålet.
• Klagerens advokat har anført, at klagerens barn har afgivet forkerte forklaringer til selskabet, og at selskabet bør se bort fra disse. Klageren har givet samtykke til indhentelse af teleoplysninger.

Parternes argumenter

• Klageren gør gældende, at hendes bil er blevet stjålet, og at hun er berettiget til erstatning i henhold til forsikringsaftalen. Hun mener ikke, at de divergerende oplysninger fra hendes barn bør føre til afvisning af dækning.
• Selskabet fastholder, at klageren ikke har bevist, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet henviser til de divergerende forklaringer, manglende samtykke til teleoplysninger og andre forhold, der gør det usandsynligt, at bilen er blevet stjålet. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 22 om oplysningspligt.

Klageren får ikke medhold i Ankenævnet for Forsikring.