Klageren er forsikringstager under en byggeskadeforsikring hos AmTrust International Underwriters Ltd. v/Caplloyd A/S – Forsikringsagentur. Sagen drejer sig om selskabets afvisning af at yde dækning for en anmeldt byggeskade, der vedrører opfugtning af vindspærreplader (MgO-plader) i facadekonstruktionen på 22 rækkehuse opført i starten af 2014.
Sagens omstændigheder
Bebyggelsen består af 22 rækkehuse, der blev afleveret fra august til november 2014.
Facaderne er opført med lette facadeelementer af træ med vindspærre af MgO-plade og en regnskærm af naturskifer.
Klageren anmeldte en byggeskade som følge af fugt i MgO-pladerne, der medførte skimmelsvamp og nedbrydning af fastgørelsen af facadestenene.
Entreprenøren gik efterfølgende konkurs i september 2016 uden at have udbedret skaden.
Parternes argumenter
Klageren anførte, at byggeskadeforsikringens henvisning til udviklingssvigt ikke var korrekt, da information om MgO-pladernes skadelige virkning har været kendt siden 1951, jf. forsikringsbetingslernes pkt. 9.11.
Klageren henviste til teknisk dokumentation, der beskriver problemer med MgO-plader og deres fugtsugende egenskaber.
Selskabet anerkendte, at der var tale om en byggeskade, men afviste dækning med henvisning til, at der var tale om en udviklingsskade, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 9.11, hvilket er undtaget fra dækning.
Selskabet anførte, at sagen burde afvises af nævnet, da den vedrører en principiel vurdering af udviklingsskadebegrebet.
Selskabet henviste til, at MgO-plader var anbefalet som et egnet materiale til vindspærre af Fonden Byg-Erfa i 2013, og at de skadelige egenskaber først blev kendt senere.
Selskabet afviste, at bilag fra klageren beviste, at det var kendt, at MgO-plader havde skadevoldende egenskaber, da bilagene omhandlede anvendelsen af magnesiacement i gulve og ikke i vægkonstruktioner.
Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at AmTrust International Underwriters Ltd. v/Caplloyd A/S – Forsikringsagentur skal anerkende, at undtagelsen i punkt 9.11 i forsikringsbetingelserne ikke finder anvendelse på den anmeldte byggeskade. Selskabet skal derfor yde forsikringsdækning for den anmeldte byggeskade.
Begrundelse for afgørelsen:
Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at byggeskaden kunne undtages fra dækning som en udviklingsskade.
Nævnet lagde vægt på, at de skadevoldende egenskaber ved vindspærrepladerne kunne have været konstateret ved brug af kendte undersøgelsesmetoder forud for anvendelsen i den forsikrede bebyggelse.
Nævnet henviste til en voldgiftskendelse af 21/6 2017 i sag nr. C-13693, hvor voldgiftsretten fandt, at de egenskaber, der gjorde pladerne uegnede, kunne være konstateret i 2010 under anvendelse af dengang kendte metoder.
Nævnet vurderede, at der var tilstrækkelig anledning og tid til at undersøge fugtoptagelse i pladerne og de potentielle skadevirkninger, da det var kendt fra dansk litteratur, at magnesiumchlorid er fugtsugende og korrosionsfremkaldende.
Nævnet henviste til Byggebogen fra 1951, hvor det fremgår, at "klormagnesium er stærkt vandsugende", og til bogen Husbygningsmaterialer fra 1963, hvor det fremgår, at "Magnesiacement angriber jern ... [vand] der på vejen har optaget magniumklorid [kan] endog ødelægge armeringsjernet."
Nævnet henviste desuden til Højesterets dom i UfR 1985.555H og en artikel fra 2011 i Byggindustrin.se, der indikerede, at der kunne ske fugtoptagelse i MgO-pladerne grundet høj luftfugtighed, hvilket er almindeligt forekommende i Danmark.
Det forhold, at anvendelsen af pladerne var udbredt i branchen, ændrede ikke på, at de skadevoldende egenskaber burde have været opdaget.
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der er sikret under en byggeskadeforsikring hos AmTrust International Underwriters Ltd. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at dække en anmeldt byggeskade, der vedrører opfugtning af vindspærreplader (MgO-plader) i facadekonstruktionen.
Sagens omstændigheder:
Den forsikrede bebyggelse består af 22 rækkehuse, der blev opført og afleveret i 2014. Facaderne er konstrueret med lette facadeelementer af træ, vindspærre af MgO-plader og en regnskærm af naturskifer.
Klageren og 20 andre rækkehusejere har indgivet enslydende klager over det samme skadeforhold.
Klageren anfører, at MgO-pladerne suger fugt fra luften, hvilket fører til skimmelsvamp og nedbrydning af facadekonstruktionen.
EIOPA proposes natural catastrophe risk scores for buildings to encourage proactive risk prevention by home and business owners
EIOPA foreslår en ny model for risikoscoring, der skal hjælpe boligejere og virksomheder med at forebygge skader fra ekstremt vejr.
Brandtestdata om høje træfacader stilles til rådighed for byggeriet
Bygherrer, producenter og brandrådgivere får nu gratis adgang til et omfattende materiale, som bygger på 10 fuldskalabrandtests af biobaserede facadekonstruktioner og erfaringer fra tre eksempelbyggerier.
Klageren mener, at forsikringsselskabets afvisning med henvisning til udviklingssvigt er fejlagtig, da information om MgO-pladernes skadelige virkning har været kendt siden 1951.
Parternes argumenter:
Klageren gør gældende, at byggeskadeforsikringen skal dække omkostningerne ved at udskifte MgO-pladerne, da de forværrer byggeskaden. Klageren henviser til, at skadelige virkninger af MgO-plader har været kendt siden 1951, og at der derfor ikke er tale om en udviklingsskade.
Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der er tale om en udviklingsskade, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 9.11, da det på tidspunktet for opførelsen ikke var muligt at opdage de skadevoldende egenskaber ved MgO-pladerne. Selskabet mener, at sagen er principiel og derfor uegnet til behandling i Ankenævnet. Selskabet fremhæver, at MgO-plader var anbefalet som et egnet materiale til vindspærre på opførelsestidspunktet, og at de skadelige egenskaber først blev kendt senere. Selskabet bestrider, at tidligere byggefaglig litteratur advarer mod brugen af magnesiacement i MgO-plader, da denne litteratur omhandler anvendelse i gulve og ikke vægkonstruktioner.
Klimatilpasning
