Afgørelse om afvisning af dækning for byggeskade forårsaget af MgO-plader
Myndighed
Ankenævnet for Forsikring
Dato
11. oktober 2017
Resultat
klager medhold
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Byggeskade
Selskab
AmTrust v/Caplloyd
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der er sikret under en byggeskadeforsikring hos AmTrust International Underwriters Ltd. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at dække en anmeldt byggeskade, der vedrører opfugtning af vindspærreplader (MgO-plader) i facadekonstruktionen.
Sagens omstændigheder:
Den forsikrede bebyggelse består af 22 rækkehuse opført i starten af 2014, hvor der er anvendt lette facadeelementer af træ med vindspærre af MgO-plade og en regnskærm af naturskifer.
Klageren anmeldte en byggeskade, da det blev konstateret, at MgO-pladerne i ydervæggene suger fugt fra luften, hvilket tilfører fugt til den indvendige trækonstruktion, der efterfølgende danner skimmelsvamp og nedbryder fastgørelsen af facadestenen.
Selskabet anerkendte, at der var tale om en byggeskade, men afviste dækning med henvisning til, at der var tale om en udviklingsskade, hvilket er undtaget fra dækning i forsikringsbetingelserne.
Parternes argumenter:
Klageren anførte, at byggeskadeforsikringens henvisning til udviklingssvigt ikke er korrekt, da informationerne om MgO-pladernes skadelige virkning har været kendt siden 1951 og nævnt gentagne gange i byggeteknisk litteratur. Klageren henviste til, at det ikke er god byggeskik at befæste en klimaskærm igennem MgO-pladerne med forzinkede skruer og beslag, og at MgO-pladerne ikke bør udsættes for meget fugt.
Selskabet anførte, at klagen bør afvises, da sagen vedrører en principiel vurdering af udviklingsskadebegrebet. Subsidiært fastholdt selskabet, at skaden ikke er dækningsberettigende, da man ikke burde have vidst i 2014, at MgO-pladerne havde skadeforvoldende egenskaber. Selskabet henviste til, at MgO-plader var anbefalet som et egnet materiale til vindspærre af Fonden Byg-Erfa i 2013, og at den første advarsel mod brugen af MgO-plader blev givet i 2015. Selskabet afviste, at klagerens bilag beviser, at det var kendt, at MgO-plader havde skadevoldende egenskaber, da bilagene omhandler anvendelsen af magnesiacement i gulve, der udsættes for vand, og ikke vægkonstruktioner, der alene udsættes for fugtig luft.
Ankenævnet bestemte, at AmTrust International Underwriters Ltd. v/Caplloyd A/S – Forsikringsagentur, skulle anerkende, at undtagelsen i punkt 9.11 i forsikringsbetingelserne ikke finder anvendelse på den anmeldte byggeskade. Selskabet skal derfor yde forsikringsdækning for den anmeldte byggeskade.
Begrundelse for afgørelsen:
Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at byggeskaden kunne undtages fra dækning som en udviklingsskade.
Nævnet lagde vægt på, at de skadevoldende egenskaber ved vindspærrepladerne kunne have været konstateret ved brug af kendte undersøgelsesmetoder forud for anvendelsen i den forsikrede bebyggelse.
Nævnet henviste til en voldgiftskendelse af 21/6 2017 i sag nr. C-13693, hvor voldgiftsretten fandt, at de egenskaber, der gjorde pladerne uegnede, kunne være konstateret i 2010 under anvendelse af dengang kendte metoder.
Nævnet bemærkede, at der var fornøden anledning og tid til videnskabeligt at undersøge, om fugtoptagelse i pladerne kunne fremkalde korrosion og skadevirkninger.
Nævnet henviste til dansk litteratur, hvor det var kendt, at magnesiumchlorid er fugtsugende og korrosionsfremkaldende, herunder Byggebogen fra 1951 og Husbygningsmaterialer fra 1963.
Nævnet henviste til en højesteretsdom fra 1985, der omhandlede korrosion forårsaget af kondensvand, der havde passeret et magnesitlag.
Nævnet henviste til en artikel fra 2011, der indikerede, at der kunne ske fugtoptagelse i MgO-pladerne grundet høj luftfugtighed, og at det er almindeligt kendt, at der i Danmark i længere perioder kan være meget høj luftfugtighed.
Nævnet fandt, at det ikke var afgørende, at anvendelsen af pladerne havde været vidt udbredt i branchen, men derimod om de skadevoldende egenskaber har været mulige at opdage på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor rækkehusene blev opført.
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der er sikret under en byggeskadeforsikring hos AmTrust International Underwriters Ltd. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at dække en anmeldt byggeskade, der vedrører opfugtning af vindspærreplader (MgO-plader) i facadekonstruktionen.
Sagens omstændigheder:
Den forsikrede bebyggelse består af 22 rækkehuse, der blev opført og afleveret i 2014. Facaderne er konstrueret med lette facadeelementer af træ, vindspærre af MgO-plader og en regnskærm af naturskifer.
Klageren og 20 andre rækkehusejere har indgivet enslydende klager over det samme skadeforhold.
Klageren anfører, at MgO-pladerne suger fugt fra luften, hvilket fører til skimmelsvamp og nedbrydning af facadekonstruktionen.
EIOPA proposes natural catastrophe risk scores for buildings to encourage proactive risk prevention by home and business owners
EIOPA foreslår en ny model for risikoscoring, der skal hjælpe boligejere og virksomheder med at forebygge skader fra ekstremt vejr.
Brandtestdata om høje træfacader stilles til rådighed for byggeriet
Bygherrer, producenter og brandrådgivere får nu gratis adgang til et omfattende materiale, som bygger på 10 fuldskalabrandtests af biobaserede facadekonstruktioner og erfaringer fra tre eksempelbyggerier.
Klageren mener, at forsikringsselskabets afvisning med henvisning til udviklingssvigt er fejlagtig, da information om MgO-pladernes skadelige virkning har været kendt siden 1951.
Parternes argumenter:
Klageren gør gældende, at byggeskadeforsikringen skal dække omkostningerne ved at udskifte MgO-pladerne, da de forværrer byggeskaden. Klageren henviser til, at skadelige virkninger af MgO-plader har været kendt siden 1951, og at der derfor ikke er tale om en udviklingsskade.
Selskabet har afvist dækning med henvisning til, at der er tale om en udviklingsskade, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 9.11, da det på tidspunktet for opførelsen ikke var muligt at opdage de skadevoldende egenskaber ved MgO-pladerne. Selskabet mener, at sagen er principiel og derfor uegnet til behandling i Ankenævnet. Selskabet fremhæver, at MgO-plader var anbefalet som et egnet materiale til vindspærre på opførelsestidspunktet, og at de skadelige egenskaber først blev kendt senere. Selskabet bestrider, at tidligere byggefaglig litteratur advarer mod brugen af magnesiacement i MgO-plader, da denne litteratur omhandler anvendelse i gulve og ikke vægkonstruktioner.