Tryg Forsikring A/S: Afvisning af uanvendelighedserstatning for hest pga. forudbestående lidelse

Sagen drejer sig om en hesteforsikring, hvor forsikringstageren klager over, at Tryg Forsikring A/S har afvist at udbetale erstatning for uanvendelighed af en hest, der senere blev aflivet. Selskabet afviser med henvisning til en undtagelsesbestemmelse om forudbestående lidelser og sygdomme. Forsikringen trådte i kraft den 16. januar 2008.

Sagens baggrund

• Klageren købte hesten den 8. januar 2008 og førte efterfølgende retssager mod sælgeren og et dyrehospital angående mangler ved hesten, specifikt røntgenforandringer. Landsretten frifandt sælgeren, da denne gyldigt havde fraskrevet sig ansvaret for mangler, men fandt dyrehospitalet erstatningsansvarlig for ikke at have beskrevet og risikovurderet røntgenforandringerne. Landsretten fastslog, at hestens reelle værdi på handelstidspunktet var ca. 50.000 kr., og værdiforringelsen skyldtes røntgenforandringerne.
• Klagerens dyrlæge undersøgte hesten i maj 2014 og konkluderede, at hesten var kronisk og uhelbredeligt syg, lidende af halthed på grund af forandringer i skeletsystemet, og uanvendelig til ridning. Hesten blev efterfølgende aflivet.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at Tryg er forpligtet til at dække tabet på 100.000 kr., da hesten er uanvendelig til ridebrug. Klageren fremhæver, at hesten kunne rides uden problemer af en skønsmand og hans elever under retssagen, og at de seneste dårligdomme ikke kan tilskrives røntgenforandringerne fra 2008.
• Selskabet fastholder afvisningen, da de mener, at lidelsen eksisterede inden forsikringens ikrafttræden, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 1, pkt. 8A. Selskabet henviser til dyrlægeattesten og landsretsdommen, der begge indikerer, at hestens problemer eksisterede før forsikringen. Selskabet anfører desuden, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hesten er fuldstændig og for stedse uanvendelig til ethvert ridebrug, og at klageren har afskåret selskabet fra at undersøge hesten nærmere ved at aflive og destruere den uden at give besked.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hesten var blevet fuldstændig og for stedse uanvendelig til ethvert ridebrug som følge af sygdom eller ulykkestilfælde. Nævnet lagde vægt på sagens langvarige forløb, hestens lange periode med stilleståen under retssagerne, og at hesten i forbindelse med syn og skøn i 2011 blev redet uden konstaterede problemer. Derudover fandt nævnet det betænkeligt at lægge afgørende vægt på dyrlægeattesten, da klageren havde handlet i strid med forsikringsbetingelsernes afsnit 1, punkt 6, ved at aflive hesten uden selskabets samtykke og uden efterfølgende obduktion, hvilket fratog selskabet muligheden for en second opinion. På baggrund af disse forhold fandt nævnet ikke anledning til at kritisere selskabets afgørelse, og klageren fik derfor ikke medhold.