Privatsikring: Afvisning af dækning for manglende vådrumssikring og sagkyndig bistand

Sagens baggrund

En forsikringstager havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Privatsikring. Efter overtagelse af ejendommen konstaterede forsikringstageren manglende vådrumssikring i badeværelset samt fugtskade på et tilstødende gulv. Forsikringstageren klagede over, at selskabet afviste dækning for disse forhold samt udgifter til sagkyndig bistand.

Parternes påstande og argumenter

• Forsikringstageren gjorde gældende, at der var tale om en dækningsberettiget skade omfattet af den udvidede ejerskifteforsikring, da der var tale om en mangel og urigtig bygningsindretning i forbindelse med etablering af nyt badeværelse. Han henviste til SBI-anvisningen og argumenterede for, at der var krav om vådzonesikring, samt at ejerskifteforsikringen dækker såvel skjulte fejl og mangler som ulovlige bygningsindretninger. Han mente også, at selskabet skulle dække udgifterne til sagkyndig bistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

• Privatsikring anerkendte efterfølgende at dække fugtskaden på gulvet, men afviste fortsat at dække etablering af vådrumssikring. Selskabet anførte, at der ikke var krav om vådrumssikring, idet væggene i badeværelset var udført i uorganisk materiale. Selskabet henviste til, at forhold beskrevet i tilstandsrapporten ikke er omfattet af forsikringen. Selskabet afviste ligeledes at dække omkostninger til sagkyndig bistand, da de mente, at klageren ikke havde bidraget med noget, som forsikringstageren ikke selv kunne have opnået.

Nævnet fandt, at fugtskaden skyldtes en utæt fuge i brusenichen, hvilket var anført som en kritisk skade (K3) i tilstandsrapporten. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbedre årsagen til fugten.

Nævnet vurderede, at badeværelset var opført uden vådrumssikring, men dette ikke nedsatte husets værdi eller brugbarhed sammenlignet med et tilsvarende hus af samme alder. Forholdet var heller ikke omfattet af forsikringens udvidede dækning, og selskabets afgørelse blev derfor ikke kritiseret.

Da klagerens repræsentant ikke havde udført arbejde, som klageren ikke selv kunne have udført, og da selskabets behandling af sagen ikke havde nødvendiggjort sagkyndig bistand, kunne nævnet ikke pålægge selskabet at dække de forbundne udgifter.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.