Sag om afvisning af dækning for manglende vådrumssikring i byggeskadeforsikring

Selskabets påstande og argumenter

AmTrust afviste klagen og fastholdt, at der ikke forelå en dækningsberettiget byggeskade eller nærliggende risiko for skade. Selskabet anførte, at klagerens undersøgelser var utilstrækkelige og ikke beviste manglende vådrumsmembraner eller konkrete skader. Selskabet havde selv foretaget undersøgelser af fire ejendomme, som ikke afdækkede dækningsberettigede forhold. De argumenterede, at manglende vådrumsmembran i sig selv ikke er en byggeskade, medmindre der er opstået reel skade. Selskabet bestred også kravet om dækning af juridisk og teknisk bistand, da disse udgifter ikke havde ført til dækning af skader.

Nævnet finder, at klageren har bevist, at der foreligger en byggeskade i forsikringsbetingelsernes forstand, hvis det pågældende badeværelse ikke har den påkrævede vådrumssikring. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes definition af byggeskade, som omfatter brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse i bygningen, der har årsag i forhold ved opførelsen og er væsentlig, samt fysiske forhold, der giver nærliggende risiko for byggeskade.

Nævnet finder videre, at klageren har antageliggjort, at badeværelserne kan være opført således, at nogle eller alle badeværelser mangler vådrumssikring. Dette understøttes af undersøgelsesrapporterne fra klagerens byggetekniske rådgiver og ingeniørnotatet af 17/6 2022, som indikerer træskeletvæg og manglende vådrumsmembran i vådzonen i visse badeværelser. Det er nævnets opfattelse, at bygningsreglementet på opførelsestidspunktet krævede etablering af vådrumssikring, når der blev anvendt organisk byggemateriale.

Der er konstateret fugtskader og forhøjet fugtniveau i nogle ejendomme. På baggrund af sagens oplysninger og en samlet konkret vurdering finder nævnet det godtgjort, at der er nærliggende risiko for byggeskade, hvis den påkrævede vådrumssikring ikke er etableret. Dette er i tråd med forsikringsbetingelsernes punkt 6.3, der definerer nærliggende risiko for byggeskade som en situation, hvor en byggeskade erfaringsmæssigt vil udvikle sig, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger. Ved vurderingen af, om der foreligger en byggeskade, skal der bl.a. lægges vægt på, om arbejdet er udført fagmæssigt korrekt, og om offentlige forskrifter er overholdt, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 6.4 og Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 5.

Afgørelse: Selskabet, AmTrust International Underwriters Ltd. V/Caplloyd A/S – Forsikringsagentur, skal anerkende, at der foreligger en dækningsberettigende byggeskade i forsikringsbetingelsernes forstand, hvis det pågældende badeværelse ikke har den påkrævede vådrumssikring. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og yde dækning i overensstemmelse hermed til etablering af vådrumssikring og til udbedring af eventuelle følgeskader i forbindelse hermed. Alternativt skal selskabet foranstalte og bekoste udgifterne til, at selskabet og klageren i fællesskab indhenter en uvildig sagkyndig undersøgelse af de enkelte badeværelser for at få afklaret, om der på det enkelte badeværelse er udført den påkrævede vådrumssikring. Viser denne undersøgelse, at visse eller alle badeværelser ikke har den påkrævede vådrumssikring, skal selskabet yde dækning til etablering af vådrumssikring og til udbedring af eventuelle følgeskader i forbindelse hermed.

Selskabet skal – hvis klageren fremlægger faktura og kvittering for betaling heraf – dække klagerens rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand samt til juridisk bistand forud for ankenævnsbehandlingen. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 7.3-7.5, som dækker rimelige og nødvendige udgifter til juridisk og teknisk bistand i forbindelse med konstatering og udbedring af skader, samt Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod, at der var tale om et ulovligt udført forhold, som var dækningsberettiget under den udvidede ejerskifteforsikring. Klageren henviste til, at byggetilladelsen indeholdt krav om fugtsikring af konstruktioner i henhold til BR-S98 med henvisning til 4.6.2 og SBI-anvisning nr. 189 "småhuse - Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke". Klageren anførte, at brusenichen ikke var udført med fugtsikring mod konstruktioner indeholdende organisk materiale, og at huset var opført med organiske materialer i ydervægge, indvendige skillevægge og tag. Klageren mente, at hverken taksator, murere, arkitekt eller byggesagkyndige med sikkerhed kunne påvise en vådrumsmembran, og at det påviste lag på knapt ½ mm ikke opfyldte kravene til en korrekt udført vådrumsmembran. Klageren argumenterede for, at skaden var skjult ved overtagelsen, og at forsikringsselskabet derfor skulle dække udbedringsudgifterne.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Domus Forsikring A/S afviste dækning. Selskabet henviste til, at tilstandsrapporten af 6. oktober 2018 nævnte løse klinker i badeværelserne, men ikke tegn på vandskade uden for normalt vandbelastet område. En taksatorbesigtigelse den 9. januar 2023 konstaterede manglende vedhæftning af gulvfliser i brusenichen og fugt i betonen, men kunne ikke be- eller afkræfte eksistensen af en vådrumsmembran. En analyse af prøvemateriale fra et rådgivningsfirma konkluderede, at et lag på knapt ½ mm under fliseklæben "kan være en mineralsk udgave af en vådrumsmembran".

Selskabet argumenterede for, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om en fugtmembran under gulvet i brusenichen. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 21A om udvidet dækning, som dækker ulovlige bygningsindretninger i strid med bygningslovgivningen. Selskabet anførte, at ejendommen er opført i 2007-08, og at det gældende bygningsreglement var Bygningsreglementet 1998 (BR98). Ifølge BR98 punkt 4.6.2 er der kun krav om vandtætningssystem, hvis konstruktionerne indeholder træ eller andre organiske materialer. Da tilstandsrapporten angav gulv- og vægkonstruktioner i badeværelset som uorganisk materiale (terrændæk af støbt beton), mente selskabet, at der ikke var krav om et vandtætningssystem. Selskabet henviste desuden til ankenævnspraksis, der fastslår, at manglende vådrumsmembran ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko, især hvis der ikke er tale om organiske materialer i konstruktionen. Endelig påpegede selskabet, at det er en betingelse for dækning under den udvidede dækning, at der kan opnås dispensation fra myndighederne, hvilket ikke var tilfældet for en skjult skade.