Afgørelse om afslag på invalidesum og børnepension grundet fratrædelse før tilkendelse af pension

Professor O.B.P. anførte i en erklæring af 12/12 1997, at klagerens aktuelle invaliderende ryggener måtte anses for udløst af ulykkestilfældet i marts 1997, men opstået på baggrund af en i forvejen svagelig ryg.

Overlæge M.R.K. anførte i en erklæring af 30/7 2001, at det ikke var muligt at fastslå årsagen til rygsmerterne, men at det mest sandsynligt drejede sig om degenerative forandringer sekundært til de to større traumer.

Revacenteret i K. konkluderede i en udtalelse af 12/11 2002, at klagerens arbejdsevne var reduceret til det ubetydelige af helbredsmæssige årsager, og placering på arbejdsmarkedet ville være urealistisk.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i K. Kommune afgjorde den 13/2 2003, at klageren havde ret til forhøjet almindelig førtidspension, da erhvervsevnen varigt var nedsat med mindst halvdelen.

Speciallæge M.R. anførte i en erklæring af 13/10 2003, at den aktuelle smertetilstand var betinget af traumet den 24/3 1997, og at dette traume havde påført skadelidte et betydeligt mén og et svært erhvervsevnetab.

Den Sociale Sikringsstyrelse traf den 5/3 2004 afgørelse om, at klageren opfyldte betingelserne for at få mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med virkning fra den 1. marts 2003, da klagerens erhvervsevne var nedsat med omkring 2/3.

På baggrund af det lægelige materiale vurderede kommunens Pensioneringsråd ved skrivelse af 5/12 2005, at klagerens erhvervsevne på afskedigelsestidspunktet var reduceret til 50 %, hvorfor han ikke var berettiget til udbetaling af invalidesummen fra selskabet.

Klagerens advokat anfører, at Pensionsrådets lægekonsulent fejlagtigt har den opfattelse, at klageren blev tilkendt laveste førtidspension, for derefter fra et senere tidspunkt at blive tilkendt mellemste førtidspension. Advokaten gør gældende, at de helbredsmæssige forhold, der begrundede afskedigelsen, er den direkte og eneste årsag til, at hans erhvervsevne har været og er nedsat med minimum 2/3, og at han er tilkendt mellemste førtidspension.

Selskabet fastholder, at klageren på afskedigelsestidspunktet ikke opfyldte kriterierne for udbetaling af invalidesum, idet klagers erhvervsevne på fratrædelsestidspunktet ikke var nedsat med 2/3 eller mere. De lægelige akter har været forelagt Kommunens lægefaglige råd - Pensioneringsrådet - som ikke har fundet klagers erhvervsevne på fratrædelsestidspunktet for nedsat i en grad, der berettigede til invalidesum.