Sag om genoptagelse af méngrad efter færdselsuheld

Klageren havde en ulykkesforsikring og klagede over, at PFA Pension havde fastsat méngraden til 5 % efter et færdselsuheld den 16. oktober 2002.

Sagens omstændigheder

• Selskabet anerkendte skaden og fastsatte méngraden til 5 % baseret på en speciallægeerklæring fra 1. april 2004, der beskrev klagerens kroniske lændesmerter og sensibilitetsnedsættelse, som blev forværret ved uheldet.
• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte ligeledes méngraden til 5 % i en afgørelse af 13. januar 2005, hvor de tog hensyn til en forudbestående lidelse.
• Klageren anmodede om genoptagelse af sagen den 2. april 2007 med henvisning til flere smerter.
• En speciallægeerklæring af 9. juli 2007 beskrev klagerens fortsatte gener og let progredierende aldersvarende artrose, men selskabet afviste at genoptage sagen den 9. august 2007.
• En neurologisk speciallægeerklæring af 25. maj 2009 beskrev klagerens tidligere rygproblemer og følgerne af ulykken.
• En arbejdsmedicinsk journal af 1. februar 2010 beskrev klagerens lænderygsmerter og en mulig arbejdsbetinget årsag.

Parternes argumenter

• Klageren gjorde gældende, at hans gener var forværret og krævede sagen genoptaget.
• Selskabet anførte, at klagerens krav var forældet, subsidiært at méngraden fortsat var 5 %, og mere subsidiært at klageren ikke længere havde ret til genoptagelse ifølge forsikringsbetingelsernes § 8.
• Selskabet henviste til, at der ikke var sket nogen forværring siden speciallægeerklæringen af 9. juli 2007, og at et eventuelt krav var forældet i henhold til forældelsesfristen. Selskabet henviste desuden til Forsikringsaftalelovens § 29 vedrørende forældelse.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort en forværring af de direkte følger af ulykken den 16. februar 2002 efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 13. januar 2005, hvor méngraden blev fastsat til 5 %. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at genoptage sagen.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.