Ankenævnet traf afgørelse om, at klageren ikke fik medhold, idet kravet blev anset for forældet.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på følgende juridiske forhold:

• Den 3-årige forældelsesfrist: I overensstemmelse med Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3 løber den almindelige forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor skaden har vist sig på en sådan måde, at der er anledning til anmeldelse. Dette var senest den 29. august 2014.
• Den 1-årige tillægsfrist: Efter Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 forældes et krav tidligst et år efter selskabets meddelelse om afvisning. Nævnet fastslog, at selskabets mail af 24. september 2018 udgjorde en sådan afvisning.
• Overskridelse af fristen: Da klagen først blev indgivet til Ankenævnet onsdag den 25. september 2019, var der forløbet mere end ét år fra selskabets afvisning.

"1-årsfristen må under disse omstændigheder regnes fra selskabets første afvisning. Det, som klageren har anført angående nødvendigheden af indhentelse af tekniske rapporter og om klagebehandling i selskabet, kan ikke føre til andet resultat."

Som følge af at både den 3-årige almindelige frist og den specielle 1-årige tillægsfrist var udløbet, var selskabet berettiget til at afvise realitetsbehandling af sagen.

Fornyet anmeldelse og parternes påstande

I begyndelsen af 2020 opdagede klageren, at sætningsskaderne var blevet værre, og at fundamentet fortsat sank. Han indsendte derfor en ny anmeldelse. Tryg beså skaderne og bekræftede, at fundamentet fortsat sank, men afviste igen dækning med henvisning til forældelse.

Klagerens argumenter: Klageren anførte, at kravet ikke er forældet. Han mente, at forældelsesfristen ikke skulle regnes fra den første henvendelse i 2016, da han først i sommeren 2018 blev klar over, at fundamentet fortsat sank, og at der var tale om en skade, der kunne anmeldes. Han argumenterede for, at anmeldelsen i foråret 2020 var inden for den 3-årige frist og forsikringens løbetid. Subsidiært mente han, at den nuværende skade kunne være en ny sag om udskridning, uden sammenhæng med den oprindelige skade fra 1986, som den bygningssagkyndige ikke kunne se ved tilstandsrapportens udarbejdelse. Klageren ønskede dækning af omkostninger til sikring af fundamentet.

Selskabets argumenter: Tryg fastholdt, at kravet var forældet. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 og Forældelsesloven af 2008, hvorefter et krav forældes tre år efter, at forholdet har vist sig på en sådan måde, at det må være klart for forsikringstageren, at det skal anmeldes. Selskabet mente, at dette tidspunkt var sammenfaldende med den første anmeldelse den 27. juni 2016. Da klageren først kontaktede selskabet igen den 27. maj 2020, var kravet forældet. Selskabet anførte desuden, at de ikke havde ageret på en måde, der kunne tilsidesætte forældelsen.

Tidslinje over sagens forløb

Relevante forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelserne definerer en dækningsberettigende skade som et fysisk forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, eller som indebærer en nærliggende risiko for skade. Det er en forudsætning for dækning, at forholdet var til stede ved overtagelsen af ejendommen og konstateres og anmeldes i forsikringstiden. Forsikringen dækker ikke forhold nævnt i tilstandsrapporten eller forhold, som sikrede havde kendskab til før overtagelsen, jf. betingelsernes pkt. 5.1 og 5.4. Desuden fremgår det af Forsikringsaftaleloven § 22, at bevisbyrden for et kravs berettigelse påhviler den, der rejser kravet.