Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en kvinde, der den 15. maj 2015 var passager i en bil, som foretog en kraftig katastrofeopbremsning for at undgå påkørsel af et rådyr. Selvom der ikke skete en egentlig kollision, anmeldte passageren efterfølgende skader i nakke, skuldre og ryg den 6. september 2015. Hun beskrev, at hun ikke var forberedt på opbremsningen og derved pådrog sig et piskesmældstraume.
Klageren har efter hændelsen været generet af vedvarende smerter, der påvirker hendes søvn, arbejde og fritid. Hun har været i omfattende behandling hos fysioterapeuter og har modtaget medicinsk behandling med blandt andet Ibumetin, Gabapentin og Lyrica. En overlæge på en hovedpineklinik diagnosticerede hende med en kronisk smertetilstand opstået efter whiplashtraume med central sensibilisering.
Selskabet indhentede dog oplysninger, der viste, at klageren allerede i marts 2014 — før ulykken — havde opsøgt læge og fysioterapeut for hovedpine, nedsat bevægelighed i nakken og nakkespændinger. En neurologisk undersøgelse fra august 2016 viste desuden normale neurologiske forhold, om end der var nedsat bevægelighed og ømhed i nakkemuskulaturen.
Klageren ønskede en revurdering af sin méngrad, da hun mente, at hendes vedvarende gener oversteg den bagatelgrænse på 5 %, som forsikringsselskabet opererede med. Hun støttede sig til udtalelser fra sin egen læge, overlægen og fysioterapeuter, som alle vurderede, at hun havde fået varigt mén som følge af ulykken.
Forsikringsselskabet afviste kravet med tre hovedargumenter:
| Relevante datoer |
|---|
| Begivenhed |
|---|
| 15. maj 2015 | Ulykkestidspunkt (hård opbremsning) |
| 26. aug. 2015 | Selskabet anerkender ulykken som dækningsberettiget ulykkestilfælde |
| 24. maj 2016 | Selskabet vurderer méngraden til under 5 % |
| 17. aug. 2017 | Selskabet fastholder afvisning for tredje gang |
| 9. feb. 2019 | Klage indbringes for Ankenævnet for Forsikring |
Ankenævnet gav ikke klageren medhold, da nævnet fandt, at kravet var forældet på tidspunktet for sagens indbringelse.
Nævnet lagde afgørende vægt på tidslinjen i sagen og konstaterede, at klagerens krav var bortfaldet som følge af forældelse efter reglerne i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, 1. pkt. og Forældelsesloven § 3, stk. 1.
Begrundelsen var baseret på følgende punkter:
Da kravet var forældet, tog nævnet ikke stilling til de medicinske spørgsmål om méngradens størrelse eller hændelsens egnethed til at forårsage skaden.

Skadevolder fik medhold i, at skadelidtes eventuelle krav på tabt arbejdsfortjeneste var forældet forud for sagens anlæg.


Sagen omhandler en forsikringstagere, der har tegnet en ulykkesforsikring hos Gjensidige Forsikring, og som var involveret i et trafikuheld den 23. januar 2020. Tvisten drejer sig primært om, hvorvidt forsikringstageren er berettiget til ménerstatning som følge af ulykken, og om kravet er forældet.
Klageren anfører, at hun har pådraget sig en méngrad på mindst 5% som følge af trafikuheldet, baseret på to speciallægeerklæringer. Hun ønsker derfor udbetaling af ménerstatning. Klageren bestrider selskabets påstand om forældelse og hævder, at sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring den 22. januar 2024, hvilket er inden for forældelsesfristen, der ifølge klageren udløb den 23. januar 2024.
Klageren anmoder desuden Ankenævnet om at pålægge selskabet at udlevere en kopi af anmodningen om udarbejdelse af speciallægeerklæringen til speciallæge2. Klageren mener, at denne anmodning kan have indeholdt subjektive eller forkerte oplysninger om trafikuheldet, som negativt kan have påvirket speciallægens vurdering. Det anføres, at en ensidigt indhentet DanCrash-analyse, som fremstår ufuldstændig og af tvivlsom værdi, blev modtaget af speciallæge2 uden klagerens viden eller accept, og at dette påvirkede erklæringen negativt. Klageren ønsker desuden en neuropsykologisk speciallægeerklæring for at præcisere kognitive problemstillinger.
Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
Højesteret har fastslået, at renter for for sent udbetalt erstatning skal beregnes af bruttobeløbet, hvilket kan give tilskadekomne ret til efterbetaling af renter.
Klageren fremhæver, at forudbestående stress var arbejdsrelateret og ophørte efter et stillingsskift, og at generne derfor ikke er beskedne, da hun er tilkendt førtidspension.
Selskabet fastholder, at kravet er forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 og Forældelsesloven § 2. De argumenterer for, at forældelsesfristen indtrådte den 23. januar 2024, et år efter afvisningen af dækning den 23. januar 2023. Selskabet bestrider klagerens påstand om, at sagen blev indbragt den 22. januar 2024, og anfører, at klagen først blev modtaget den 4. marts 2024.
Selskabet vurderer, at méngraden er under 5% og derfor ikke berettiger til erstatning. De beskriver ulykken som et mildt lavenergi-traume med en hastighedsændring på ca. 12 km/t og minimal materiel skade på bilen. De fremhæver, at forsikringstageren ikke slog hovedet, ikke var bevidstløs, og selv kunne ordne formalia efter uheldet. Selskabet henviser til forsikringsbetingelserne, der angiver, at forsikringen ikke dækker forudbestående invaliditet, og at klageren havde kendte gener (svimmelhed, hovedpine, angst, kognitive gener) før ulykken. De mener, at sagen er tilstrækkeligt belyst, og at der ikke er grundlag for en neuropsykologisk speciallægeerklæring.
Selskabet oplyser, at anmodningen til speciallæge2 var et standardbrev via et bookingselskab, og at kopien desværre ikke er gemt i systemet, da sådanne anmodninger slettes efter to måneder.
Klageren var involveret i et trafikuheld den 23. januar 2020, hvor hendes bil blev påkørt bagfra i en rundkørsel. Hun oplevede stivhed og smerter i nakke og skuldre, hovedpine, kvalme og svimmelhed. Skadestuejournalen fra ulykkesdagen angiver, at klageren ikke slog hovedet, ikke havde opkastninger eller bevidstløshed, og at der blev fundet normale neurologiske forhold. Hun blev hjemsendt med råd om smertestillende medicin og massage.
Klageren har en forudgående medicinsk historie med stress-relaterede symptomer fra 2012-2019, herunder svimmelhed, hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt angstanfald, som førte til sygemelding. Klageren anfører, at disse gener var arbejdsrelaterede og ophørte efter et stillingsskift. Efter ulykken har klageren fortsat oplevet symptomer, herunder daglige nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og føleforstyrrelser i arm/hånd.
Der er indhentet flere speciallægeerklæringer og en DanCrash-rapport. Speciallæge1 konkluderede, at der ikke kunne påvises objektive neurologiske forhold, der kunne tilskrives ulykkestilfældet, og at méngraden var under 5%. Speciallæge2 beskrev forudbestående symptomatologi, men at klageren angiver, at symptomerne er ændret i indhold, og at der er tale om funktionelle balanceproblemer. MR-scanninger viste normale forhold svarende til alderen, og Tarlov-cyster blev anset for uden værdi. DanCrash-rapporten vurderede en hastighedsændring på 12 km/t for modpartens bil, men med usikkerhed grundet manglende data.

### Baggrund Klageren havde en ulykkesforsikring i LB Forsikring A/S og anmeldte den 9/11 2008 en skade, der var sket de...
Læs mere
Klageren havde en ulykkesforsikring i NEM Forsikring og klagede over, at selskabet afviste dækning for en ulykke den 1. ...
Læs mereHøring om nye gebyrer for private forbrugerklage- og ankenævn i Danmark