New Yorks første integrerede boligbebyggelse
Da FN i december 1946 besluttede at etablere sig permanent i New York, stod organisationen over for en dobbelt udfordring: en alvorlig boligkrise i storbyen og et krav om at skaffe boliger til sit mangfoldige personale uden racemæssig diskrimination. Resultatet blev Parkway Village – et boligkompleks i bydelen Queens, der skulle vise sig at blive et afgørende kapitel i amerikansk borgerrettighedshistorie.
Raceadskillelse som hverdagsrealitet
I efterkrigstidens USA var raceadskillelse lovfæstet i mange delstater. Adskilte skoler, transportmidler og toiletter baseret udelukkende på hudfarve var normen. Det militære var stadig segregeret, love mod raceblandede ægteskaber var i kraft, og en lang række boligprojekter i New York praktiserede åbent "kun for hvide"-politikker.
Kendte boligkomplekser som Stuyvesant Town og Fresh Meadows på Manhattan opererede med raceadskillelse. New York-historiker Chris McNickle beskriver situationen over for FN News:
"Det var meget vanskeligt for sorte mennesker at sikre sig en lejlighed – til tider umuligt."
Samtidig manglede New York anslået 150.000 til 250.000 lejligheder i en periode, hvor 900.000 amerikanske soldater vendte hjem fra krigszonerne, og tusindvis af diplomater forberedte sig på at slå sig ned i byen.
Bygget fra bunden på 34 hektar
I 1947 blev Parkway Village opført på 34 hektar ubebygget jord i en stille del af Queens. Komplekset bestod af 687 lejligheder fordelt i lavtbyggede huse spredt ud over grunden med udsigt i alle retninger.
| Fakta om Parkway Village | |
|---|---|
| Opførelseår | 1947 |
| Areal | 34 hektar |
| Antal lejligheder | 687 |
| Bebyggelsesgrad | 15 % af arealet |
| Beboere i 1952 | Næsten 500 FN-familier |
| Nationaliteter repræsenteret | Over 50 |
Bygningerne dækkede kun 15 procent af det samlede areal, og komplekset rummede sin egen FN-skole og vuggestue frem til begyndelsen af 1980'erne. Den nuværende beboer Judith Guttman beskriver stedet som "landet i byen" og fremhæver den fællesskabsorienterede atmosfære:
"Det var så fællesskabsorienteret og havde en meget kulturelt åben atmosfære, at der i mange år ikke blev bygget hegn mellem husene... det var det perfekte sted at opdrage børn."
Nobelpristager og aktivister boede side om side
Blandt beboerne var Ralph Bunche, den første sorte person til at modtage Nobels Fredspris, tildelt ham for hans mæglingsarbejde i den arabisk-israelske konflikt i slutningen af 1940'erne på vegne af FN.
En af kompleksets tidlige beboere og siden FN-medarbejder, Carlos Figueroa, huskede et barndomsmiljø præget af kammeratskab på tværs af alle grænser:
"Det var oplysende at se børn fra lande og kulturer, der traditionelt er rivaler – indere og pakistanere, arabere og jøder, for eksempel – lege sammen, gå i samme skoler og, om ikke lære at elske og stole på hinanden, så i det mindste finde en måde at omgås i en atmosfære af samarbejde og forståelse."
Børn fra Europa, Mellemøsten, Asien, Afrika, Latinamerika og Caribien voksede op som naboer, delte køkkener og sprog i en tid, hvor det ellers var juridisk umuligt mange steder i landet.
FN's princip omsat i praksis
Rula Hinedi, leder af FN's turvejledere, der for nylig ledede en studietur til Parkway Village, understreger projektets symbolske og praktiske betydning:
"Siden sine tidligste dage har FN søgt at være en leder i at eliminere raceforskelsbehandling verden over. Der er få tydeligere intentioner om at omsætte dette princip i praksis end udviklingen af Parkway Village, da FN i december 1946 besluttede at slå sig permanent ned i New York."
Fortsat relevans i dag
I anledning af den internationale dag for afskaffelse af raceforskelsbehandling, der markeres hvert år den 21. marts, påpeger FN's uafhængige menneskerettighedsekspert om nutidige former for racisme, Dr. Ashwini K.P., at der er sket fremskridt – men at arbejdet langt fra er afsluttet:
"I løbet af de seneste 80 år er verden gået fra åbent kodificeret racisme mod en global konsensus om, at raceforskelsbehandling er uacceptabelt."
Samtidig advarer hun om, at "racisme fortsat manifesterer sig i forskellige former" og påvirker adgangen til uddannelse, sundhedspleje, økonomiske muligheder og politisk indflydelse.
"At afslutte raceforskelsbehandling kræver vedvarende politisk vilje, målbar ansvarlighed og en forpligtelse til lighed, der leves og ikke blot erklæres."
Parkway Village eksisterer den dag i dag som et historisk symbol på FN's tidligste og mest konkrete forsøg på at leve op til princippet om menneskelig ligeværdighed.
