Pressenævnet: Lederartikel om kommunal omkonstituering ikke i strid med god presseskik

Den [Parti A] gruppe i [Område x]s kommunalbestyrelse klagede til Pressenævnet over en lederartikel i Fyns Amts Avis, der angiveligt indeholdt ukorrekt information og grove, verbale udfald. Klagen omhandlede lederartiklen ”Den form for beskidt politik bør for retten”, som blev bragt den 27. maj 2024 på faa.dk og den 28. maj 2024 i den trykte avis.

Klagen og mediets forsvar

Klagerne mente, at lederartiklen, der omtalte en omkonstituering i kommunalbestyrelsen, brugte injurierende sprogbrug som ”beskidt politik” og ”gerningsmænd bør for en dommer”, særligt da Ankestyrelsen ikke havde fundet grundlag for at indlede en tilsynssag. De påpegede også, at det var ukorrekt at hævde, at de borgerlige partier var sat uden for indflydelse, og at Randers-sagen ikke var "næsten tilsvarende".

Fyns Amts Avis forsvarede sig med, at lederartikler har vide rammer for frisprog og er tydeligt markeret som meningsytringer. Avisen fremhævede, at udtryk som ”beskidt politik” og ”brutal” var lederskribentens beskrivelse af en usædvanlig politisk begivenhed, og at formuleringer som ”gerningsmændene skal for en dommer” var en retorisk reference til sportsverdenen og Randers-sagen. Avisen understregede, at offentlige personer må tåle kritisk omtale.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog sin kompetence til at behandle sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og afgørelser om genmæle efter Medieansvarsloven § 43. Nævnet bemærkede, at spørgsmål om ærekrænkelser falder uden for dets kompetence.

Nævnet vurderede, at lederartiklen var tilstrækkeligt klart marked som en leder, både i den digitale og trykte udgave, hvilket berettiger til en høj grad af frisprog. Med henvisning til retningslinjer for god presseskik (punkt A.1, A.5 og A.6), der kræver klar adskillelse mellem faktiske oplysninger og kommentarer, fandt nævnet, at de påklagede formuleringer som ”beskidt politik”, ”gerningsmænd bør for en dommer”, ”brutalt ændrede styrelsesvedtægten”, ”beslutningstomt vakuum”, ”ufine metoder” og ”Ankestyrelsen ikke er sin opgave voksen” alle fremstod som chefredaktørens subjektive meningstilkendegivelser og lå inden for rammerne af frisprog i lederartikler.

Pressenævnet lagde vægt på, at klagerne som folkevalgte politikere er offentlige personer, der i højere grad må tåle kritisk omtale af deres handlinger, især når emnet er af almen interesse. Vedrørende påstanden om, at de borgerlige partier var sat "uden for indflydelse", fandt nævnet, at selvom [Parti E] fik en udvalgspost, var formuleringen i sammenhængen ikke misvisende, da det var specificeret, hvilke partier der mistede indflydelse. Angående Ankestyrelsens "opfordring" til domstolsprøvelse, anså nævnet dette som chefredaktørens subjektive udlægning. Pressenævnet kunne ikke tage stilling til korrektheden af sammenligningen med Randers-sagen.

På baggrund af ovenstående fandt Pressenævnet, at lederartiklen ikke udgjorde en tilsidesættelse af god presseskik og udtalte derfor ikke kritik.