Pressenævnet: Ikke kritik for lederartikel om læserbrev og tavshedspligt

En klager indbragte en sag for Pressenævnet vedrørende en lederartikel i Viborg Stifts Folkeblad, der omhandlede klagerens læserbrev og en journalists personlige forhold. Klageren, en viceborgmester og folketingskandidat, mente, at god presseskik var tilsidesat.

Klagerens anklager

Klageren anførte, at lederartiklen var tendentiøs og baseret på udokumenterede påstande, herunder mistanke om læk af fortrolige oplysninger fra hans politiske arbejde, antydninger om overbetaling til byrådsmedlemmer og beskyldninger om, at en journalist tjente sorte penge på et bogprojekt. Klageren kritiserede desuden avisens manglende kildekritik og forelæggelse af oplysningerne for ham inden offentliggørelse.

Viborg Stifts Folkeblads forsvar

Viborg Stifts Folkeblad forsvarede lederartiklen med, at den er en subjektiv og holdningspræget genre, der tillader en højere grad af frisprog end nyhedsartikler. Avisen afviste krav om forelæggelse og henviste til, at klageren som erfaren politiker selv havde igangsat debatten. Avisen påpegede, at mistanken om læk af fortrolige oplysninger var en del af en igangværende offentlig debat, og at påstandene om overbetaling var generelle og ikke specifikt rettet mod klageren. Vedrørende bogprojektet henviste avisen til en offentliggjort video, der dokumenterede klagerens antydninger.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede kun klagen vedrørende printversionen af Viborg Stifts Folkeblad, da netavisen viborg-folkeblad.dk ikke var anmeldt til nævnet og dermed ikke omfattet af dets kompetence, jf. Medieansvarsloven § 8, stk. 1 og Medieansvarsloven § 1, nr. 3.

Nævnet lagde vægt på, at lederartikler tillader en højere grad af frisprog. Det fandt ikke grundlag for at kritisere avisens udtalelser om tavshedspligt, da lederen klart fremstod som avisens subjektive holdning til en igangværende debat, og klagerens eget indlæg var gengivet. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere omtalen af overbetaling til byrådsmedlemmer, da beskyldningen var generel og ikke udtrykkeligt angik klageren, og der var en igangværende undersøgelse af forholdene.

Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere avisens gengivelse af ordvekslingen om bogprojektet. Vedrørende en journalists videresendelse af klageakter til byrådet, fandt nævnet ikke grundlag for at behandle dette, da det skete efter offentliggørelsen af lederen og ikke vedrørte selve artiklen, selvom mediets handlemåde ellers er omfattet af nævnets behandling, jf. Medieansvarsloven § 34, stk. 1.

Samlet set udtalte Pressenævnet ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad.