Pressenævnet: Kritik af Skive Folkeblads dækning af læserbrev afvises

Klageren indgav en klage over Skive Folkeblad vedrørende flere artikler, herunder lederen "[Klager] helt uden fair play" og artiklerne "Klar afstand til [Klager]" og "Fem partier tager afstand fra viceborgmester", idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Sagen udsprang af et læserbrev fra klageren, "Dagbladsproblematikken", hvor han antydede, at en journalist havde personlige motiver for kritisk dækning af kommunale udviklingsprojekter. Dette førte til en debat, hvor journalistens ægtefælle identificerede journalisten og familiens situation, hvilket klageren efterfølgende blev beskyldt for at have videregivet fortrolige oplysninger om.

Skive Folkeblad dækkede sagen med en lederartikel og flere nyhedsartikler, der satte spørgsmålstegn ved klagerens handlinger og antydede brud på tavshedspligten. Skive Kommunes Byrådssekretariat undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var grundlag for at antage, at klageren havde brudt sin tavshedspligt, da hans oplysninger stammede fra "Facebook eller folkemunde".

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om tavshedspligtbrud henhører under Statsforvaltningen og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Nævnet vurderede sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, som foreskriver, at medier skal bringe korrekt og hurtig information og kontrollere oplysninger, jf. punkterne A.1 og A.3.

Vurdering af lederartikel og øvrige artikler

Pressenævnet fandt, at lederartiklen lå inden for rammerne af det frisprog, der kan benyttes i en leder, især da klageren som viceborgmester er en offentlig person, der må acceptere kritik. Nævnet lagde vægt på, at klagerens oprindelige debatindlæg blev gengivet, og at han ikke navngav personer. Der blev derfor ikke udtalt kritik af lederartiklen.

For de øvrige artikler fandt nævnet heller ikke grundlag for kritik. Klageren havde haft mulighed for at kommentere den efterfølgende udvikling, og de væsentligste punkter fra byrådssekretariatets notat var gengivet. Nævnet fandt ikke bevis for, at der var tale om en hetz mod klageren, eller at artiklerne blev offentliggjort med henblik på at genere hans folketingskandidatur.

Vurdering af videregivelse af oplysninger

Pressenævnet behandler mediets handlemåde i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 1. En mail fra en journalist fra Skive Folkeblad, der kritiserede klagerens klage til Pressenævnet, blev dog ikke behandlet, da den var sendt efter offentliggørelsen af de påklagede artikler og ikke vedrørte disse. Ligeledes blev en mail fra en journalist fra et andet dagblad, der fremsendte akter vedrørende en anden Pressenævnssag, ikke behandlet i denne sag. På baggrund af den samlede vurdering udtalte Pressenævnet ikke kritik af Skive Folkeblad.