Afvisning af klage om kønsdiskrimination i familieretligt system pga. manglende bevis
Dato
7. september 2024
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20240963925
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Klager indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet med påstand om kønsdiskrimination i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse og den efterfølgende behandling af sagen hos de indklagede myndigheder. Klager, en mand, mente at være blevet forskelsbehandlet i det familieretlige system, herunder af en kvindelig psykolog og en kvindelig sammensætning af et udvalg, hvilket ifølge klager førte til kønsdiskrimination og manglende høring af hans anke.
Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da nævnets kompetence er afgrænset til specifik lovgivning, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1-2. Nævnet behandler alene klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter Ligestillingsloven.
Nævnets vurdering af kompetence
Det fremgår af Ligestillingsloven at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og dette forbud gælder blandt andet for offentlige forvaltningsmyndigheder. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation. Indirekte forskelsbehandling opstår, når en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer af det ene køn særligt ufordelagtigt, medmindre det er objektivt begrundet. Hvis faktiske omstændigheder giver anledning til at formode forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 1-3.
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningsloven, Offentlighedsloven, Retssikkerhedsloven, Databeskyttelseslovgivningen eller Lov om psykologer, eller overtrædelse af principper om god forvaltningsskik. Da der ikke var oplysninger i klagen, der gav anledning til at formode, at klager var udsat for forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven, fandt nævnet det åbenbart, at klager ikke kunne få medhold. Klagen blev derfor afvist i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2.
Lignende afgørelser