Afgørelse om påstået forskelsbehandling af transseksuel ved kommunal sagsbehandling

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af kønsidentitet i forbindelse med en kommunes behandling af en transseksuel klager. Klageren mente sig udsat for nedværdigende behandling, idet kommunen ikke ville anerkende hende som kvinde og henviste til hendes mandlige CPR-nummer. Klager følte sig også forskelsbehandlet i den direkte kontakt med kommunen, hvor hun blev tiltalt "han".

Kommunen afviste at have handlet i strid med loven og beklagede, at der ikke var etableret en bedre kommunikation med klageren. Kommunen understregede, at spørgsmålet om, hvorvidt en borger er enlig eller samlevende i pensionslovens forstand, er afgørende for vurderingen af retten til pension, og at borgerens kønsidentitet ikke er afgørende for denne vurdering.

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at de ikke har kompetence til at behandle klager over chikane, men alene spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin kønsidentitet, jf. Ligestillingsloven § 1. Nævnet lagde til grund, at klageren oplevede mødet med forvaltningen som ubehageligt, men fandt det ikke godtgjort, at klagerens kønsidentitet havde haft indflydelse på kommunens sagsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.