Pressenævnet: Kritik af madanmeldelse krævede ikke forelæggelse

Klager indgav en klage til Pressenævnet over to artikler bragt af Skive Folkeblad, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klager anførte, at artiklerne indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som han ikke var blevet forelagt forud for publicering.

Klagerens synspunkter

Klageren, en madanmelder, hævdede, at den første artikel viderebragte ærekrænkende udsagn fra restauratører, der beklikker hans personlige og faglige troværdighed. Han fremhævede især udtalelser som "meget dum" og "kender ikke til mad". Klageren påpegede, at han ikke var blevet forelagt disse beskyldninger, selvom han havde tilbudt at besvare spørgsmål skriftligt grundet sygdom.

Den anden artikel, en klumme af chefredaktøren, blev også kritiseret for at indeholde et "karaktermord" og gentagne agtelsesforringende beskyldninger, som heller ikke var blevet forelagt. Klageren mente, at chefredaktøren miskrediterede ham og hans arbejdsgiver, [Avisen], ved at beskylde dem for at agere "i et orgie af forudfattethed, fordomme og foragt".

Skive Folkeblads forsvar

Skive Folkeblad argumenterede for, at artiklerne var en berettiget reaktion på Klagerens egen madanmeldelse, som de mente groft nedrakede hele [Bynavn 1]s restaurationsliv. De oplyste, at de to gange havde forsøgt at indhente en kommentar fra Klageren, men at han havde afvist at deltage i en "polemik" om emnet. Avisen fremhævede, at Klagerens egne kritiske synspunkter loyalt var gengivet i artiklerne.

Vedrørende klummen anførte Skive Folkeblad, at klummeformatet tillader en høj grad af frisprog og markante ytringer. De mente, at chefredaktørens kommentarer var et naturligt modsvar på Klagerens "uhørt hårde gastronomiske nedrakning af en hel egn" og holdt sig inden for de tilladte rammer for en klumme.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet behandlede sagen i henhold til Medieansvarsloven § 34, som omhandler god presseskik, og Medieansvarsloven § 43, der fastlægger nævnets kompetence. Nævnet understregede, at det ikke behandler spørgsmål om ærekrænkelser under straffeloven.

Nævnet vurderede, at Klageren som offentlig person inden for sit virke som mad- og vinanmelder måtte tåle en højere grad af kritisk omtale.

Vedrørende den første artikel fandt Pressenævnet, at restauratørernes udtalelser var subjektive reaktioner og vurderinger af Klagerens anmeldelse, og ikke faktiske beskyldninger, der krævede forudgående forelæggelse. Derfor udtalte nævnet ikke kritik.

For den anden artikel, klummen, lagde nævnet vægt på, at det tydeligt fremgik, at der var tale om chefredaktørens personlige udlægning, og at klummeformatet tillader en vid ramme for frisprog. Selvom sprogbrugen var grov, anså nævnet udsagnene for at være subjektive vurderinger og modsvar til Klagerens egen skarpe kritik. Da dele af Klagerens anmeldelse var gengivet i klummen, var det tydeligt, at der var tale om et modsvar. Pressenævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik for manglende forelæggelse eller for overskridelse af rammerne for frisprog. Nævnet udtalte samlet set ikke kritik af Skive Folkeblad.