Pressenævnet: Frihedsbrevet ikke kritiseret for artikel om plagiatanklager

Klager indbragte en sag for Pressenævnet mod Frihedsbrevet vedrørende artiklen ”Forfatter og forlag undrer sig over slående ligheder mellem to nye krimier: ”Det er for meget til at være tilfældigt””, idet hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede primært påstande om ukorrekte og skadelige oplysninger, utilstrækkelig efterprøvelse, forudbestemt vinkel og manglende forelæggelse. Pressenævnet behandler sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Klagerens synspunkter

Klager anførte, at artiklen fejlagtigt gav indtryk af, at hun havde stjålet plottet eller plagieret en anden forfatters værk, hvilket var stærkt krænkende. Hun fremhævede, at hendes bog udkom før den anden forfatters, og at dette alene burde have stoppet historien. Klager mente, at artiklens vinkel var forudbestemt, og at illustrationen understøttede dette. Hun påpegede desuden, at forfatteren og forlæggeren fremsatte usande og udokumenterede beskyldninger, som Frihedsbrevet burde have efterprøvet grundigere.

Klager kritiserede også, at hun ikke var blevet grundigt eller i god tid forelagt de præcise anklager, og at hun derfor ikke havde haft mulighed for at tilbagevise dem. Hun følte, at Frihedsbrevet pakkede beskyldningerne ind i en form for journalistik, der signalerede en kritisk artikel uden tilstrækkelig research og dokumentation. Endvidere anførte hun, at Frihedsbrevet ikke udviste tilstrækkelig kildekritik over for forfatteren og forlæggeren på grund af deres kommercielle interesse, og at advokaten ikke var en uvildig kilde. Klager påpegede en indlysende ubalance i kildebalanceringen, idet hendes og hendes forlags direktørs udtalelser først kom langt nede i artiklen.

Frihedsbrevets synspunkter

Frihedsbrevet afviste, at artiklen fejlagtigt gav indtryk af plagiat eller tyveri af plot. Mediet fastholdt, at forfatteren alene udtrykte undren over ligheder, og at det klart fremgik, at han ikke kunne dokumentere sine mistanker. Frihedsbrevet afviste også, at artiklens vinkel var forudbestemt, og anførte, at artiklens vinkel var forfatterens undren over værkernes ligheder.

Mediet mente, at klager var blevet tilstrækkeligt forelagt kritikpunkterne, da hun gentagne gange blev præsenteret for artiklens præmis og forfatterens udtalelser under telefonsamtalen. Frihedsbrevet oplyste, at advokaten var korrekt deklareret som værende i dialog med forfatteren, og at der ikke var anlagt en sag. Mediet anførte, at klager ikke ønskede at medvirke ud over de citater, der fremgik af artiklen, og at artiklens opbygning, hvor forfatterens situation præsenteres først, var en redaktionel beslutning, der ikke skævvred billedet. Det blev også fremhævet, at forlagsdirektøren forsøgte at trække sit interview tilbage, hvilket var en relevant nuance.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedsbrevet. Nævnet lagde vægt på, at klager i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen og havde fået mulighed for at kommentere indholdet. Det blev også vægtet, at klagerens afvisning af beskyldningerne, herunder at hun ikke kendte til forfatteren og hans bog, var gengivet i artiklen.

Vedrørende kildekritik fandt nævnet, at det klart fremgik af artiklen, hvem forfatteren var, og at hans udtalelser kunne være farvet af personlig interesse, hvorfor Frihedsbrevet havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet udtalte heller ikke kritik af brugen af forlæggeren og advokaten som kilder, da de primært kritiserede forlag 1, og deres roller var deklareret. Endelig fandt Pressenævnet ikke anledning til at kritisere balanceringen af kilder eller artiklens opsætning, da klagerens svar var bragt i slutningen af artiklen, og opsætningen ikke forvanskede omtalen.