Omgørelse af afslag på opholdstilladelse som religiøs forkynder grundet mangelfuld vejledning om SU

Sagen omhandler en udlænding, der i juni 2021 fik tildelt opholds- og arbejdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark efter Udlændingeloven § 9 f, stk. 1. Ved en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen i oktober 2023 blev myndighederne opmærksomme på forhold, der potentielt var i strid med betingelserne for opholdet.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens søn, der havde opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, var i oktober 2022 fyldt 18 år. I den forbindelse blev han af sin uddannelsesvejleder på gymnasiet vejledt til at søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU), hvilket han efterfølgende modtog.

Da klageren søgte om forlængelse af sin egen tilladelse, vurderede de indledende myndigheder, at kravet om selvforsørgelse var brudt. Betingelsen for opholdet som religiøs forkynder er nemlig, at hverken hovedpersonen eller de medfølgende familiemedlemmer modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark.

Parternes argumenter og dokumentation

Det blev under sagens forløb oplyst, at:

• Klageren ikke var bekendt med, at sønnen modtog SU.
• Sønnen handlede i god tro efter rådgivning fra sit uddannelsessted.
• Sønnen ikke var informeret om de opholdsretlige konsekvenser ved at modtage SU.
• Der blev straks taget kontakt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at afmelde og tilbagebetale den modtagne støtte, så snart familien blev bekendt med problemet.

Der blev fremlagt en udtalelse fra sønnens gymnasium, som bekræftede, at de rutinemæssigt vejleder alle elever over 18 år til at søge SU, og at skolen ikke var bekendt med de specifikke begrænsninger i familiens opholdsgrundlag.

Udlændingenævnet omgjorde i februar 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelsen. Nævnet vurderede, at der forelå særlige omstændigheder, som gjorde, at betingelsen om selvforsørgelse i Udlændingeloven § 9 f, stk. 1 kunne fraviges for den pågældende periode.

Myndighedernes vejledningspligt

Udlændingenævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at offentlige myndigheder har en vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk. 1. Denne pligt indebærer, at borgere skal vejledes om konsekvenserne af deres handlinger, især når en myndighedsperson (her en uddannelsesvejleder) opfordrer til et skridt, der kan medføre retstab.