Afslag på at medbringe servicehund på hospital var ikke ulovlig forskelsbehandling
Dato
18. februar 2023
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20230910825
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet klageren ikke måtte medbringe sin servicehund til en undersøgelse på et hospital. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Vurdering af handicap
Nævnet vurderede, at klageren, der lider af skizotypisk sindslidelse og har en servicehund, har langvarige funktionsbegrænsninger, som forhindrer hende i at fungere på lige vilkår med andre. Dette kvalificerer hende som havende et handicap i lovens forstand, baseret på forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Vurdering af forskelsbehandling
Klageren påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling, da hun blev stillet ringere ved ikke at kunne medbringe sin servicehund. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 påhvilede det herefter hospitalet at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
Hospitalet begrundede afvisningen med hygiejniske årsager, idet afdelingen behandler patienter med immunsupprimerende medicin, og behandlingen foregår i hold, hvilket umuliggjorde isolation af hunden. Nævnet fandt, at den indirekte forskelsbehandling var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen på hospitalet, hvilket er en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 7. Hospitalet løftede bevisbyrden for, at det var nødvendigt at begrænse servicehundens adgang for at opnå dette formål.
Nævnet bemærkede, at hospitalet forstod, at det var muligt at sikre klageren behandling, og at afdelingen på grund af ferie ikke nåede at drøfte alternative tilbud. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.
Lignende afgørelser