Afskedigelse af uddannelsesvejleder i fleksjob ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen af klager, en uddannelsesvejleder i fleksjob, ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klager var ansat i et permanent fleksjob med nedsat tid på grund af fibromyalgi, piskesmældslæsion og kronisk træthedssyndrom, hvilket nævnet anerkendte som et handicap i lovens forstand.

Baggrund for afskedigelsen

Indklagede, en undervisningsinstitution, var nødsaget til at foretage personalereduktioner i foråret 2020 som følge af elevnedgang og et forventet underskud. I alt 20 medarbejdere blev afskediget. Udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse skete på baggrund af en række kriterier, herunder:

• Uddannelse og efteruddannelse
• Relevant undervisningserfaring og faglig fleksibilitet
• Erfaring og viden om målgruppen/elever
• Pædagogiske/didaktiske kompetencer
• Engagement, motivation og samarbejdsevne

Klager gjorde gældende, at disse kriterier primært var møntet på undervisere og ikke vejledere, og at de ikke var indrettet til en rimelig vurdering af hende. Hun mente, at indklagede ikke havde truffet de fornødne foranstaltninger for at give hende adgang til fortsat at varetage sit job, og at hun var udsat for forskelsbehandling.

Nævnets vurdering

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis klager påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Nævnet lagde vægt på, at de anvendte kriterier ikke stillede klager ringere end hendes kollegaer som følge af hendes handicap og behov for nedsat tid. Der var ingen andre oplysninger, der tydede på, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap.

Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.