Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. køn ved ophør af opholdstilladelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med ophør af klagers ret til ophold i Danmark. Klager, der var ansat som rengøringsassistent, fik sin opholdstilladelse tilbagekaldt af indklagede 1 (Danish Agency for International Recruitment and Integration), da hun efter en skilsmisse havde modtaget sociale ydelser og dermed blev anset for en byrde for det danske system. Dette medførte også ophør af hendes datters opholdstilladelse og klagers ansættelse.

Klager gjorde gældende, at hun var udsat for kønsdiskrimination, især fordi hun havde modtaget beskyttelse som voldsoffer og mente, at tilbagekaldelsen af opholdstilladelsen var en misbrug af autoritet og institutionel vold. Hun anførte også, at indklagede 1 informerede hendes arbejdsgiver om ophøret af opholdstilladelsen, før klagefristen var udløbet, hvilket førte til, at hendes kontrakt blev sat på pause.

Nævnets kompetence og vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over kønsdiskrimination uden for arbejdsmarkedet i henhold til Ligestillingsloven § 1a. Nævnet er dog ikke kompetent til at påse overholdelse af forvaltningsretlige principper, og kunne derfor ikke behandle klagers anbringender om misbrug af autoritet eller manglende overholdelse af klagefrister.

Nævnet bemærkede, at direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af køn, mens indirekte forskelsbehandling opstår, når en neutral praksis stiller det ene køn særligt ufordelagtigt, medmindre det er objektivt begrundet. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 5.

Nævnet fandt, at der i klagen eller de øvrige bemærkninger ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager var udsat for forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1. På baggrund af nævnets faste praksis var det åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Derfor afviste Ligebehandlingsnævnet at behandle klagen i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.