Pressenævnet: Overskrifter om sygeplejerskestrejke ikke i strid med god presseskik
Dato
4. marts 2022
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20220919825
Dokument
Åbn PDFEn klager indgav en klage til Pressenævnet over to artikler bragt af Berlingske på b.dk og i den trykte avis, idet klageren mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede specifikt artiklernes overskrifter, som klageren hævdede fremstod som fejlagtige citater fra ham, hvilket skadede hans omdømme og budskabet om sygeplejerskekonflikten. Overskrifterne var formuleret som: ”Frontmand for aktivistiske sygeplejersker med ultimativt krav: Giv os penge nu – eller lad folk dø” (online) og ”Talsmand for vrede sygeplejersker: Giv os mere i løn nu – ellers vil patienter dø” (trykt).
Berlingskes forsvar
Berlingske afviste klagen og anførte, at overskrifterne var parafraseringer af klagerens udtalelser, ikke direkte citater, hvilket blev understreget af fraværet af citationstegn. Avisen fastholdt, at overskrifterne havde fuld dækning i artiklens brødtekst, hvor klageren udtalte, at sundhedsvæsenet risikerer at brænde sammen og koste menneskeliv, hvis sygeplejerskernes grundløn ikke hæves omgående. Berlingske henviste desuden til, at klageren tidligere havde fremsat lignende markante udtalelser i andre medier og på sociale medier, hvilket yderligere understøttede avisens vinkling. Efter klagerens henvendelse justerede Berlingske dog den digitale overskrift til et direkte citat.
Pressenævnets afgørelse
Pressenævnet, hvis kompetence til at udtale kritik af medier er fastlagt i Medieansvarsloven, bemærkede indledningsvist, at nævnet ikke har beføjelse til at pålægge et medie at fjerne omtale. Nævnet vurderede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at overskrifter skal have dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingskes formulering af overskrifterne, herunder brugen af kolon, ikke overskred rammerne for mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at overskrifternes indhold havde dækning i brødteksten og indholdsmæssigt svarede til klagerens budskab i interviewet. Det blev anset for klart for læseren, hvad der var direkte citater, og hvad der var Berlingskes redigerede gengivelse af budskabet. Pressenævnet udtalte på den baggrund ikke kritik af Berlingske.
Lignende afgørelser