Afgørelse om afvist klage vedrørende påstået kønsdiskrimination under familiemægling

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et familiemæglingsmøde. Klager, en mand, hævdede at være blevet diskrimineret under mødet, hvor mødelederen angiveligt udtalte: ”lad være med at spilde din og min tid. Du har ikke en chance,” og nikkede bekræftende, da klager spurgte, om det skyldtes, at han var en mand. Den indklagede myndighed har bestridt klagers oplysninger.

Nævnets kompetence og begrundelse for afvisning

Nævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse om, hvorvidt klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene. Dette er i overensstemmelse med nævnets kompetence, som fastsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, der omhandler nævnets afvisning af klager.

Sagen vedrører forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, som fremgår af Ligestillingsloven § 2, stk. 1. Ifølge Ligestillingsloven § 2, stk. 4 påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Da der er tvivl om de faktiske omstændigheder i sagen, og en afklaring heraf forudsætter mundtlig bevisførelse, kan nævnet ikke træffe en afgørelse.