Ligebehandlingsnævnet afviser klage om sexchikane grundet behov for bevisførelse

Sagen drejer sig om en klage over påstået sexchikane og dermed forskelsbehandling på grund af køn. Klageren hævder at være blevet udsat for uønsket adfærd af indklagedes mand, mens indklagede afviser alle anklager.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at der er tale om et ansættelsesforhold, der falder ind under Ligebehandlingsloven. Nævnet definerer sexchikane som enhver form for uønsket adfærd med seksuelle undertoner, der har til formål eller virkning at krænke en persons værdighed og skabe et ubehageligt klima.

Da parterne har fremlagt modstridende oplysninger, vurderer Ligebehandlingsnævnet, at sagen kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske for nævnet. Derfor kan nævnet ikke behandle klagen, og den afvises.

Afvisning af klagen

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da afgørelsen kræver bevisførelse, som nævnet ikke kan varetage. Afgørelsen om, hvorvidt klager er blevet udsat for sexchikane i strid med Ligebehandlingsloven § 1, kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket kun kan fremlægges for domstolene.