DR Kontant: Klage over ukorrekte oplysninger og skjulte optagelser i udsendelse afvist

Klageren, en alternativ behandler, indgav en klage til Pressenævnet over DR’s artikler, Facebook-opslag og tv-udsendelsen ”Kontant: Mirakelmager eller farlig mand?”, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede primært ukorrekte oplysninger og DR’s brug af skjult kamera.

DR's dækning

DR’s dækning fokuserede på klagerens behandlingsmetoder, herunder hans påstand om, at ”kræft ikke er en sygdom”, og hans markedsføring af patientforløb, hvor en afdød patient blev fremstillet som helbredt. DR anvendte skjult kamera under en konsultation for at dokumentere klagerens udtalelser, hvor han angiveligt frarådede konventionel kræftbehandling.

Klagerens indsigelser

Klageren anførte, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, udeladt væsentlige detaljer og at brugen af skjult kamera var uberettiget og fremprovokerende. Han mente desuden, at udsendelsens titel var misvisende, og at DR fejlagtigt havde konkluderet, at hans sag hos Folketingets Ombudsmand var afsluttet.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog, at dets kompetence er at afgøre sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik. Nævnet behandler ikke mediers interne etiske retningslinjer.

Korrekt information

Nævnet fandt ingen grund til at kritisere DR for at bringe ukorrekte oplysninger. DR’s gengivelse af klagerens udtalelser om konventionel behandling og helbredelse blev anset for at være korrekte fremstillinger af eksperters vurderinger af klagerens udsagn og hjemmesideindhold. Ligeledes fandt nævnet, at DR’s fremstilling af klagerens manglende dokumentation for påstanden om, at kræft ikke er en sygdom, havde dækning i de faktiske forhold. Vedrørende sagen hos Folketingets Ombudsmand bemærkede nævnet, at klagerens synspunkter var tilstrækkeligt gengivet, og at Ombudsmandens beslutning om ikke at foretage sig yderligere var korrekt fremstillet.

Vinkling, redigering og overskrift

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR’s vinkling eller redigering af udsendelsen. Klageren havde haft tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik, og hans holdning til metasundhedsbehandlinger kom tydeligt til udtryk. Redaktørens ret til at vælge og fravælge informationer og interviews blev anset for at ligge inden for de vide rammer for redigering. Nævnet udtalte heller ikke kritik af udsendelsens overskrift ”Mirakelmager eller en farlig mand?”, da den i sin sproglige udformning som et spørgsmål havde tilstrækkelig dækning i udsendelsen og reflekterede den offentlige debat og ekspertvurderinger.

Skjult kamera

Vedrørende brugen af skjult kamera, som klageren ikke havde givet samtykke til, lagde Pressenævnet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres metoder og markedsføring, især i lyset af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om ulovlig markedsføring. Nævnet vurderede, at de kritiske sekvenser fra konsultationen ikke fremgik af klagerens hjemmeside, og at det ville være meget vanskeligt at fremskaffe den nødvendige journalistiske dokumentation uden brug af skjult kamera og fiktiv identitet. Selvom nævnet bemærkede, at fremgangsmåden med en opdigtet diagnose kunne give anledning til betænkelighed, fandt det, at hensynet til klageren ikke oversteg den samfundsmæssige interesse. Optagelserne viste klageren i hans professionelle virke, ikke i en privat situation. På denne baggrund udtalte nævnet ikke kritik af DR’s brug af skjult kamera eller fiktiv identitet.

Sletning

Pressenævnet afviste klagerens anmodning om sletning af artiklerne, Facebook-opslaget og udsendelsen. Nævnet fandt, at indholdet, der angår klagerens professionelle virke, ikke indeholdt oplysninger, der var så følsomme eller private, at de var særligt belastende for ham. Desuden vurderede nævnet, at omtalen fortsat havde klar almen interesse.