Berlingske kritiseres for utilstrækkelig sløring i debatindlæg om gymnasieelever

Pressenævnet har behandlet en klage fra en mor på vegne af sin datter, Klager, mod Berlingske. Klagen omhandlede et debatindlæg bragt i Berlingske den 26. december 2019, som Klager mente indeholdt skadelige og krænkende oplysninger om hende uden tilstrækkelig anonymisering. Klagen vedrørte også Berlingskes afvisning af kommentarer, redigering af moderens eget debatindlæg og manglende genmæle.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog, at Klager havde retlig interesse i sagen, da hun indirekte kunne identificeres i det oprindelige debatindlæg. Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have bragt debatindlægget uden effektiv sløring af Klager, idet oplysningerne i indlægget kunne medføre genkendelse blandt elever, lærere og miljøet på Klager's gymnasium. Dette var i strid med de vejledende regler for god presseskik, som foreskriver, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, og at der skal udvises særligt hensyn over for børn.

Pressenævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere Berlingskes berigtigelse af debatindlægget, da rettelserne, der blev foretaget online, var tilstrækkelige til at sløre den omtalte elev. Nævnet bemærkede, at en særskilt nyhed om berigtigelsen i den trykte udgave eller på forsiden af hjemmesiden i dette specifikke tilfælde blot ville have skabt yderligere fokus på Klager.

Vedrørende Berlingskes redigeringsret og afvisning af at bringe en artikel baseret på et interview med Klager og hendes mor, fandt Pressenævnet, at Berlingske ikke havde overskredet rammerne for sin redigeringsret. Mediet er som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad der bringes, og er ikke forpligtet til at bringe et læserbrev eller debatindlæg.

Pressenævnet fandt heller ikke, at et efterfølgende debatindlæg, der indirekte refererede til sagen, overskred rammerne for frisprog i kommentarer, og udtalte derfor ikke kritik heraf.

Spørgsmål om genmæle

Klagerens mor anmodede om genmæle på datterens vegne. Pressenævnet bemærkede, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, der er egnet til at påføre skade, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Anmodningen skal fremsendes skriftligt senest fire uger efter offentliggørelsen, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 3. Da der ikke var fremsendt en skriftlig anmodning om genmæle, og da der ikke var et konkret forslag til genmæle, som mediet havde afvist at bringe, kunne Pressenævnet ikke tage stilling til spørgsmålet om genmæle. Pressenævnet har heller ikke kompetence til at pålægge et medie at give en skriftlig undskyldning, selvom Berlingske havde beklaget situationen over for Klager og hendes mor.

I medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagde Pressenævnet Berlingske at offentliggøre kendelsen med Pressenævnets logo og en specificeret tekst i både den trykte udgave og på mediets digitale platforme.