Pressenævnet: DRs dækning af samværssager ikke i strid med god presseskik

Pressenævnet behandlede en klage fra to advokater over DRs dækning af samværssager, hvor de mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omfattede radio- og tv-indslag samt artikler på DRs platforme, herunder dokumentaren ”DR2 Undersøger: Fædre under mistanke”. Klagerne mente, at de var blevet fremstillet som uetiske og konfliktoptrappende advokater. Pressenævnet vurderede, om DR havde tilsidesat god presseskik ved at sprede et budskab om uetiske advokater med klagerne som de eneste navngivne eksempler.

Pressenævnet fandt, at der var en klar samfundsmæssig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt advokater anvender grundløse anklager i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager. Nævnet fandt, at DR var berettiget til at omtale sagen og nævne den ene klager ved navn i forbindelse med hendes erhvervsfaglige virke som advokat. Pressenævnet fandt heller ikke, at DRs dækning var ensidig, da DR havde bragt dele af klagerens synspunkter. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere DRs udlægning af klagerens rolle i en konkret sag. Pressenævnet fandt, at klageren i tilstrækkeligt omfang var kommet til orde i forbindelse med de nyhedsartikler og -udsendelser, hvor hun var nævnt ved navn. Pressenævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af DRs forelæggelse. Pressenævnet fandt heller ikke, at DR skulle have imødekommet anmodningen om at slette mediedækningen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at pålægge DR at bringe genmæleteksten.

Pressenævnet bemærkede, at det følger af Medieansvarsloven § 34, stk. 3, at klager over DRs overtrædelse af god presseskik senest 12 uger efter offentliggørelsen skal indgives til disse. Det fremgår af Medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af Medieansvarsloven § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.

Pressenævnet afviste at behandle klagen i forhold til den ene klager, da hun ikke var omtalt ved navn i DRs dækning. Pressenævnet afviste også at behandle klagen over opslag på en Facebook-side, da siden ikke var anmeldt til Pressenævnet efter Medieansvarsloven. Pressenævnet afviste endvidere at tage stilling til, hvorvidt navnene på de advokater, der havde udtalt sig til DR, ville være omfattet af reglerne om kildebeskyttelse i retsplejeloven. Pressenævnet afviste også at pålægge DR at udlevere seertal og råmateriale. Endelig afviste Pressenævnet anmodningen om mundtlig forhandling.