Ekstra Bladet kritiseres for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse i artikelserie

Pressenævnet har behandlet en klage fra en person og dennes virksomhed over Ekstra Bladets artikler, der omhandlede deres forvaltning af en klients aktiver. Klagerne mente, at god presseskik var tilsidesat på grund af ukorrekte og skadelige oplysninger, utilstrækkelig kildekritik, manglende forelæggelse, og at overskrifter manglede dækning. De klagede også over Ekstra Bladets afvisning af deres anmodning om sletning og genmæle.

Pressenævnet fastslog, at klagerne havde retlig interesse i sagen, og at nævnets kompetence omfatter spørgsmål om god presseskik og genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 43 og Medieansvarsloven § 34, men ikke straffelovsovertrædelser.

Vurdering af korrekt information

Pressenævnet vurderede flere udsagn i artiklerne i forhold til kravet om korrekt og hurtig information, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.1 og A.5. Nævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet for udsagn som:

• At klageren "granskes af myndighederne", da dette blev anset for mediets vurdering af de faktiske forhold, herunder en igangværende strafferetlig undersøgelse for udnyttelse af klientens svaghedstilstand.
• At klienten var tildelt en "økonomisk værge" i stedet for en "lavværge", da forskellen ikke blev anset for tilstrækkelig væsentlig.
• At "millioner er fosset ud" eller at klienten har "strøet om sig med svimlende summer" i samråd med klageren, da dette blev anset for mediets vurdering baseret på dokumenterede pengeoverførsler.
• Oplysninger om honorarer, da nævnet fandt, at udsagnet var mediets vurdering af de faktiske forhold.
• Hvor fonden var hjemmehørende, da nævnet ikke kunne afgøre de modstridende oplysninger.
• At klageren var klientens "nærmeste økonomiske rådgiver", da det blev anset for unøjagtigt, men ikke kritiseret, især da Ekstra Bladet senere bragte en artikel, hvor klageren afviste at være advokat eller formueforvalter.
• At 4 mio. kr. blev overført til klagerens konto, da dette havde dækning i de faktiske forhold.

Dog udtalte Pressenævnet kritik af Ekstra Bladet for den ukorrekte oplysning om, at klageren skulle have modtaget et Rolex-ur fra klienten. Selvom Ekstra Bladet bragte en præcisering, fandt nævnet, at den oprindelige formulering var ukorrekt og misvisende, og at oplysningen fortsat fremgik online uden den tilføjede præcisering.

Kildekritik og forelæggelse

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for manglende kildekritik over for klientens søn, da det fremgik klart af artiklerne, hvem kilden var, og at hans udsagn kunne være farvet af personlig interesse. Mediet havde også gengivet klientens egne udtalelser, herunder hendes tillid til klageren.

Vedrørende forelæggelse, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.3, kritiserede Pressenævnet Ekstra Bladet for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt, at klageren ikke fik rimelig tid til at reagere på mediets henvendelse, som indeholdt potentielt skadelige oplysninger om hans forvaltning af aktiver og den igangværende strafferetlige undersøgelse. Forgæves telefonopkald blev ikke anset for tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse.

Overskrifter, retsreportage og sletning

Pressenævnet fandt, at overskrifterne havde dækning i artiklernes brødtekst og ikke overskred redaktørens redigeringsret. Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik vedrørende retsreportagen, da det ikke fremgik, at der var indgivet politianmeldelse mod klagerne.

Anmodningen om sletning af online-artiklerne, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt B.8, blev afvist. Nævnet vurderede, at selvom omtalen var belastende, var der ikke tale om private oplysninger af en sådan karakter, at det berettigede sletning, og omtalen havde fortsat en vis almen interesse.

Genmæle

Pressenævnet afviste klagernes krav om genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1 og Medieansvarsloven § 38. Selvom oplysningen om Rolex-uret var ukorrekt, fandt nævnet ikke, at den i sig selv var egnet til at påføre klageren en sådan skade, at et genmæle var berettiget. Ekstra Bladet var derfor berettiget til at afvise den foreslåede genmæletekst.

Som følge af kritikken pålagde Pressenævnet Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør at offentliggøre kendelsen i henhold til Medieansvarsloven § 49.