Pressenævnet: Kritik af artikel om privat bostedskædes økonomi afvist

Direktøren for [Klager] indgav en klage til Pressenævnet over en artikel bragt på bt.dk den 8. marts 2020, med titlen ”Privat bostedskæde bruger millioner på administration og lederlønninger”. Klagen omhandlede påståede ukorrekte oplysninger i artiklen samt B.T.'s afvisning af at bringe et genmæle.Artiklen hævdede, at under halvdelen af [Klager]'s personaleomkostninger i 2018 gik til fast borgerrelateret personale på bostederne, mens resten dækkede lederlønninger, bestyrelseshonorarer, administration og vikarer. B.T. baserede dette på en gennemgang af koncernens regnskaber og udtalelser fra eksperter.

Klagerens synspunkter

[Direktøren] gjorde forud for publiceringen B.T. opmærksom på, at deres beregninger var faktuelt forkerte, idet de manglede at medregne flere selskaber og fejlagtigt kategoriserede ansatte. Han fremhævede desuden, at Socialtilsynet efter et opklarende møde havde konkluderet, at der "ikke er grundlag for bekymringer" vedrørende økonomien, hvilket B.T. var bekendt med. [Direktøren] anmodede om et genmæle, da de fejlagtige oplysninger kunne skade [Klager]'s omdømme og medføre betydelig økonomisk skade.

B.T.'s synspunkter

B.T. afviste, at artiklen stred mod god presseskik. De fastholdt, at [Klager] ikke havde dokumenteret, at tallene var ukorrekte, og at skelnen mellem fastansat personale og vikarer var relevant. B.T. mente, at [Direktøren] havde fået rig mulighed for at kommentere, og at det fremsendte genmæle ikke var relevant, da artiklen ikke indeholdt ukorrekte oplysninger.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at det er mediets indhold og handlemåde, der skal være i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse, jf. Medieansvarsloven § 49.Vedrørende korrekt information kunne nævnet ikke tage stilling til de faktiske omstændigheder på grund af begrænsede bevismuligheder. Nævnet fandt, at omtalen fremstod som B.T.'s vurdering af regnskaberne, og at eksperternes udtalelser var subjektive vurderinger, hvilket var gjort klart for læseren. Selvom det ville have været hensigtsmæssigt, hvis B.T. havde refereret [Direktøren]'s uenighed i beregningerne, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at have bragt oplysningerne.Angående genmæle henviste nævnet til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, som fastslår, at en anmodning om genmæle skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet bemærkede, at oplysningen om Socialtilsynets manglende bekymring allerede fremgik af artiklen. På baggrund af de komplekse faktuelle spørgsmål, som nævnet ikke kunne efterprøve, fandt det samlet set ikke grundlag for at pålægge B.T. at bringe et genmæle. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.