Krav om medlemskab af folkekirken for køkkenassistent i varmestue ikke diskrimination

Sagen omhandlede en klage over påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro, idet en stillingsannonce for en køkkenassistent til en varmestue krævede medlemskab af den danske folkekirke og evne til at arbejde ud fra indklagedes kristne menneskesyn. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. at stille disse krav.

Klageren havde ikke søgt stillingen, men Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klageren alligevel havde retlig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt annonceringen var i strid med annonceringsforbuddet, og kunne derfor behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Vurdering af forskelsbehandling

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger. Ligeledes må det ikke ved annoncering angives, at der søges eller foretrækkes en person med en bestemt religion eller tro, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5.

Dog gælder forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Dette er fastsat i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6, stk. 1.

Nævnet lagde til grund, at den indklagede organisations målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker, blandt andet gennem gudstjeneste, sjælesorg og forkyndelse. Arbejdet som køkkenassistent indebar direkte kontakt med brugerne i varmestuen og stofindtagelsesrummet samt deltagelse i brugeraktiviteter, herunder sjælesorg og gudstjenester. Da arbejdet lå inden for organisationens kerneområde, fandt nævnet, at kravet om medlemskab af den danske folkekirke ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Klageren fik derfor ikke medhold i klagen.