Afskedigelse af fleksjobansat underviser ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

En underviser ansat i fleksjob klagede over at være blevet afskediget på grund af handicap, hvilket hun mente var i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagen blev behandlet af Ligebehandlingsnævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Baggrund for afskedigelsen

Indklagede, en oplysnings- og kursusvirksomhed, begrundede afskedigelsen med en nedgang i aktiviteter og et fald i omsætningen, som nødvendiggjorde en personalereduktion. Ved udvælgelsen af medarbejdere, der skulle afskediges, lagde indklagede vægt på:

• Kompetencer
• Fleksibilitet
• Udnyttelse af eksisterende ressourcer med henblik på forsvarlig økonomisk drift

Klager havde som fleksjobansat særlige skånehensyn, der medførte, at hun var mindre fleksibel end andre medarbejdere i forhold til arbejdstider og arbejdssteder. Klager mente, at dette udgjorde forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at et kriterium om fleksibilitet, selvom det tilsyneladende var neutralt, stillede klager ringere på grund af hendes helbredsforhold og skånehensyn. Dette kunne potentielt udgøre indirekte forskelsbehandling i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 3. I sager om forskelsbehandling påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Indklagede beviste, at anvendelsen af fleksibilitetskriteriet var sagligt begrundet i hensynet til den bedst mulige opgaveløsning efter nødvendige besparelser, og at midlerne til at opnå dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige. Derfor fandt nævnet ikke, at klager var udsat for indirekte forskelsbehandling. Klager havde heller ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet gav derfor ikke klager medhold i klagen.