Afgørelse om påstået handicapdiskrimination i koncertkor ved krav om stående sang

En klager, der er medlem af et kirkeligt koncertkor, indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren, som har nedsat førlighed og kun kan stå op i få sekunder, blev udelukket fra at deltage i koncerter og generalprøver, efter at korets generalforsamling vedtog en betingelse om, at sangere skulle kunne stå op under disse arrangementer.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, vurderede, at klageren havde et handicap i lovens forstand. Dette blev baseret på lægelige oplysninger, der bekræftede klagerens langvarige funktionsbegrænsninger. Nævnet fandt, at den vedtagne betingelse om at skulle stå op var en tilsyneladende neutral praksis, der stillede personer med handicap ringere end andre, og dermed udgjorde indirekte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Klageren påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, hvorefter bevisbyrden overgik til indklagede i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10.

Begrundelse for afgørelsen

Indklagede anførte, at betingelsen om at stå op var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre korets sanglige kvalitet og stemmeklang under koncerter. Dette skyldtes klager fra andre sangere, der ikke kunne høre de siddende sangere, hvilket vanskeliggjorde en ensartet klang i stemmegrupperne. Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål. Endvidere fandt nævnet, at det var nødvendigt at udelukke sangere, der ikke kunne stå op, for at opnå dette formål, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål og den indgribende forskelsbehandling. Selvom klageren blev udelukket fra koncerter og generalprøver, kunne hun fortsat deltage i ugentlige prøver og sociale sammenkomster. På baggrund af disse overvejelser fik klageren ikke medhold i sin klage, da indklagede havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 7.