Pressenævnet: Kritik af artikel på Finans.dk om hvidvaskjægeren [Klager] afvises

Pressenævnet har behandlet en klage fra [Klager] mod Finans.dk vedrørende en artikel, der blev bragt den 12. marts 2019. [Klager] mente, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at god presseskik var tilsidesat, især med hensyn til utilstrækkelig efterprøvelse af oplysninger og kildekritik.

Pressenævnet bemærkede indledningsvist, at [Klager] kun kunne klage på egne vegne, og nævnet kunne derfor ikke tage stilling til spørgsmål vedrørende [Person A] eller dennes efterladte.

Vurdering af god presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at medier skal bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves særligt grundigt, primært ved forelæggelse for den pågældende. Kritik bør udvises over for nyhedskilder, især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. Medieansvarsloven § 34.

Pressenævnet har i henhold til Medieansvarsloven § 43 truffet afgørelse i sagen. Nævnet understregede, at det ikke har mulighed for at efterprøve rigtigheden af alle de faktiske forhold, der er rejst i klagen, grundet spørgsmålenes karakter og omfang.

Forelæggelse i rimelig tid

[Klager] klagede over, at han ikke fik rimelig tid til at besvare Finans' spørgsmål. Pressenævnet fandt, at [Klager] fik rimelig tid til at svare på de indledende 19 spørgsmål inden for 24 timer. Vedrørende de fem opfølgende spørgsmål, som blev sendt kort før artiklens offentliggørelse, fandt nævnet heller ikke grundlag for kritik, da [Klager] var informeret om den snarlige offentliggørelse, og hans opfølgende svar blev inkluderet i en artikel bragt dagen efter. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Finans' forelæggelse.

Påklagede oplysninger

Pressenævnet vurderede fem specifikke klagepunkter:

• Om afhøring af [Person A] i 2008: [Klager] klagede over, at Finans konkluderede, at [Person A] blev afhørt som mistænkt i en skattesag frem for som whistleblower. Nævnet fandt, at Finans loyalt havde redegjort for den kritik, der var rejst af [Klager]s oplysninger, og at det klart fremgik, at det var kildernes ([Filmmageren] og [EU-parlamentarikeren]s) vurdering. Nævnet udtalte ikke kritik.

• Om [Person A]s død: [Klager] mente, at Finans undlod at inddrage dokumentation for vold mod [Person A] og kun refererede til en rapport fra Læger for Menneskerettigheder, der ikke nævnte vold. Nævnet fandt, at det kunne have givet et mere nuanceret billede at inkludere oplysninger om vold, men da [Klager]s version kom til orde, og den opfølgende artikel nævnte hans henvisninger til russiske regeringsoptegnelser om vold, udtalte nævnet efter en samlet vurdering ikke kritik.

• Om den russiske skattedom mod [Klager] og [Person A]s posthume dom: [Klager] klagede over, at hans troværdighed blev draget i tvivl på baggrund af en russisk skattedom, og at den internationale kritik af dommen ikke fremgik klart. Nævnet fandt, at [Klager] var loyalt oplyst om, at Finans ville forholde sig kritisk til hans skattesager. Vedrørende spørgsmålet om [Person A]s posthume dom fandt nævnet, at [Klager]s svar ikke fremkom med nye oplysninger i forhold til hans selvbiografi. Nævnet udtalte ikke kritik.

• Om kilden [Filmmageren]: [Klager] klagede over, at Finans ikke var tilstrækkelig kildekritisk over for [Filmmageren]. Nævnet fandt, at det klart fremgik af artiklen, hvem [Filmmageren] var, og at hans udtalelser kunne være farvet af personlig interesse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere, at [Filmmageren] medvirkede i artiklen.

• Om den britiske bagvaskelsessag: [Klager] klagede over artiklens fremstilling af en britisk bagvaskelsessag. Nævnet fandt, at det klart fremgik, at sagen blev afvist, og at artiklens formulering havde dækning i de faktiske forhold. Nævnet udtalte ikke kritik.

Samlet set fandt Pressenævnet, at Finans ikke havde tilsidesat god presseskik.