Afvisning af klage om forskelsbehandling i Statsforvaltningens sagsbehandling om samvær

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage fra en mandlig klager, der påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med Statsforvaltningens sagsbehandling af en samværssag. Klageren søgte erstatning for den påståede skade, der var forvoldt ham og hans børn.

Sagsfremstilling

Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet den 25. november 2018. Sagen omhandlede Statsforvaltningens afgørelse om suspension af klagerens samvær med sine to børn, samt afslag på midlertidigt kontaktbevarende samvær. Baggrunden for suspensionen var en sigtelse for et strafbart forhold, som dog senere blev frafaldet. Klageren gjorde gældende, at Statsforvaltningen udelukkende havde kontaktet og hørt børnenes mor, og at han ikke var blevet behandlet på lige fod med hende.

Nævnets vurdering og afgørelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over kønsdiskrimination i henhold til Ligestillingsloven § 1 a, stk. 1, nr. 1. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og dette forbud gælder for offentlige myndigheder. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af køn, mens indirekte forskelsbehandling opstår, når en neutral praksis stiller det ene køn særligt ufordelagtigt, medmindre det er objektivt begrundet. Disse principper er fastsat i Ligestillingsloven § 2.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. Ligestillingsloven § 2, stk. 4. Nævnet kan afvise en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, hvilket er reguleret i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8. I denne sag fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for kønsdiskrimination i Statsforvaltningens sagsbehandling. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage, og nævnet afviste at behandle den.