Afvisning af genmæle: Berlingskes "Rettelse" indeholdt vurdering, ikke faktiske oplysninger

Sagen omhandler en klage fra en person over Berlingskes afvisning af at bringe et genmæle. Klagerens læserbrev, der kritiserede Kongehuset og Berlingskes dækning, blev afpubliceret af Berlingske med begrundelsen, at det indeholdt "påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres". Klageren anmodede om et genmæle, da han mente, at denne begrundelse var ukorrekt og skadelig for hans omdømme, idet oplysningerne i læserbrevet var baseret på offentligt tilgængelige kilder.

Berlingske fastholdt, at det er deres redaktionelle ret at bestemme, hvilke læserindlæg der bringes, og at de afpublicerede læserbrevet, da de ikke kunne dokumentere de fremsatte påstande. De afviste at have fremsat ærekrænkende påstande eller at have haft til hensigt at miskreditere klageren.

Pressenævnet vurderede sagen i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, som omhandler retten til genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, der er egnet til at påføre skade. Nævnet fandt, at Berlingskes udtalelse om, at læserbrevet indeholdt udokumenterbare påstande, var en vurdering fra mediets side og en udøvelse af deres redaktionelle frihed. Da der ikke var tale om faktiske oplysninger, og da udtalelsen ikke blev anset for at være egnet til at påføre klageren økonomisk eller anden betydelig skade, var klageren ikke berettiget til et genmæle. Pressenævnet afgjorde derfor sagen til Berlingskes fordel.