Afvisning af klage om kønsdiskrimination i Kriminalforsorgens personundersøgelse

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage om påstået kønsdiskrimination i forbindelse med Kriminalforsorgens udarbejdelse af en personundersøgelse. Klageren gjorde gældende, at Kriminalforsorgen havde lagt urigtige oplysninger til grund for en anbefaling om mentalundersøgelse, og at dette udgjorde forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnets kompetence og grundlag

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2 og Ligestillingsloven. Det fremgår af Ligestillingsloven § 2, stk. 1-3, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Afvisning af klagen

Ligebehandlingsnævnet kan afvise en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. I denne sag fandt nævnet, at klageren ikke havde fremlagt oplysninger, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for kønsdiskrimination i forbindelse med personundersøgelsen. På baggrund af nævnets faste praksis blev det derfor anset for åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold, og klagen blev afvist.