Pressenævnet: Ingen kritik af Vandposten for artikel om vandafregning og afslag på genmæle

Pressenævnet har behandlet en klage fra en borger over en artikel i Danske Vandværkers medlemsblad, Vandposten, samt mediets afslag på genmæle. Klagen vedrørte en omtale af en dom fra Retten i Sønderborg, hvor klageren havde sagsøgt Sommersted Vest Vandværk. Sagen drejede sig om, hvorvidt vandværket var berettiget til at opkræve et fast driftsbidrag pr. udlejningslejlighed eller kun pr. ejendom. Byretten dømte til fordel for klageren, og denne dom blev endelig, da vandværkets anke blev afvist på grund af formaliteter, og Procesbevillingsnævnet afviste at give tilladelse til kære til Højesteret.

Artiklen i Vandposten, med titlen ”Der skal også betales fast bidrag for lejligheder”, omtalte dommen og fremførte, at den var en ”misforståelse af reglerne” og ikke skabte en ny retstilstand for alle vandværker. Klageren anmodede om genmæle, idet han mente, at artiklen var misvisende og indeholdt forkerte oplysninger om retstilstanden og advokatens udtalelser. Vandposten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen ikke var vildledende, og at klagerens forslag til genmæle indeholdt personlige kommentarer og konklusioner.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog, at klageren havde retlig interesse i sagen, men kun for så vidt angår omtalen af ham selv, ikke på vegne af vandværkets advokat eller Retten i Sønderborg. Vedrørende god presseskik bemærkede nævnet, at det ikke kan tage stilling til den korrekte retstilstand på området, da dette henhører under domstolene. Nævnet fandt, at dommen var korrekt refereret i artiklen, og at det klart fremgik, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var mediets vurderinger. Derfor udtalte nævnet ikke kritik af artiklen.

Vurdering af genmæle

Pressenævnet behandlede spørgsmålet om genmæle og fandt, at klagerens anmodning var tilstrækkelig tydelig. Det følger af Medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæles indhold skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Nævnet kunne ikke vurdere, om artiklens udsagn om retstilstanden var utvivlsomt korrekt. Da udsagnet potentielt kunne påføre klageren skade af betydning, var han som udgangspunkt berettiget til et genmæle i henhold til Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Imidlertid fandt Pressenævnet, at artiklen allerede med tilstrækkelig tydelighed fremstillede dommen, der understøttede klagerens synspunkt, og at forløbet omkring anken var korrekt beskrevet. En offentliggørelse af genmælet ville derfor i det væsentlige være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. På dette grundlag afviste Pressenævnet klagerens anmodning om genmæle.