JydskeVestkysten kritiseres for manglende forelæggelse i "notatsag" om Commocean

Pressenævnet har behandlet en klage fra Commocean ApS og selskabets direktør over JydskeVestkystens omtale af en "notatsag" i april 2017 samt mediets afslag på genmæle. Klagerne mente, at god presseskik var tilsidesat, og at avisen havde bragt ukorrekte og ufuldstændige oplysninger uden forudgående forelæggelse.

Kildekritik og korrekt information

Pressenævnet bemærkede, at JydskeVestkysten burde have udvist særlig opmærksomhed over for kildernes oplysninger, da disse var politiske modstandere af direktøren og potentielt farvet af personlige interesser. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere valget af kilder.

Den primære kritik fra Pressenævnet vedrørte JydskeVestkystens manglende forelæggelse af skadelige oplysninger. Avisen bragte den 23. april 2017 artikler med overskrifter som "Privat firma førte hånden for kommunen" og "Direktør i firma førte kommunal notat-hånd", der påstod, at Commoceans direktør havde forfattet et notat for Sønderborg Kommune om sit eget firma. Disse beskyldninger var ikke tilstrækkeligt dokumenteret og virkede agtelsesforringende for klagerne. Ifølge de vejledende regler for god presseskik (punkt A.1, A.3 og A.4) skal skadelige oplysninger efterprøves og forelægges den pågældende part forud for offentliggørelse, hvilket ikke skete. Pressenævnet udtalte derfor kritik på dette punkt.

Berigtigelse og opfølgning

JydskeVestkysten bragte efterfølgende en berigtigelse den 24. april 2017 online og den 25. april 2017 i den trykte udgave, hvor direktøren og kommunaldirektøren afviste, at Commocean havde forfattet notatet. Pressenævnet fandt, at berigtigelsen var tilstrækkelig synlig, da den blev bragt på en tilsvarende placering som de oprindelige artikler. Det forhold, at rettelsen ikke blev bragt en søndag som de oprindelige artikler, ændrede ikke nævnets vurdering. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse af sin kritik efter Medieansvarsloven § 49.

Klagerne havde også anført, at JydskeVestkysten undlod at omtale resultatet af Sønderborg Kommunes redegørelse fra maj 2017, som frikendte Commocean. Pressenævnet behandlede dette klagepunkt uden at lægge en aftale om opfølgende omtale til grund. Nævnet fastholdt redaktørens ret til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes, og fandt ikke grundlag for at kritisere den manglende opfølgende omtale, især da redegørelsen indeholdt mere generelt indhold om rammeaftaler.

Afslag på genmæle

Pressenævnet afviste klagernes anmodning om genmæle. Nævnet vurderede, at den fremsendte tekst af 24. maj 2017 ikke opfyldte indholdskravet i Medieansvarsloven § 38, stk. 1, da den indeholdt kommentarer og vurderinger frem for udelukkende faktiske oplysninger. En anmodning om genmæle skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1.