Afgørelse om afslag på godtgørelse for påstået kønsdiskrimination i nytteindsats

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en mands deltagelse i et kommunalt projekt som led i en nytteindsats. Klageren gjorde gældende, at han som mand konsekvent blev tildelt fysiske arbejdsopgaver som at feje blade og foretage vedligeholdelsesarbejde, mens kvinder primært bestyrede en café. Han påpegede også, at omklædningsfaciliteter og udlevering af arbejdstøj og sikkerhedssko var kønsopdelt, hvilket indikerede en forudbestemt fordeling af fysisk arbejde til mænd.

Klageren ønskede at arbejde i caféen, men fik kun lov én dag, hvorefter han blev meddelt, at han ikke havde evnerne til dette område, hvilket han bestred. Han anførte, at indklagedes begrundelse om at tage hensyn til deltagernes fysiske og psykiske skrøbelighed ikke blev anvendt i praksis, da ikke alle kvinder var skrøbelige, og nogle mænd var fysisk nedslidte.

Indklagedes forsvar

Indklagede kommune afviste påstanden om forskelsbehandling og forklarede, at projektet rummede forskellige aktiviteter, herunder café, sy- og småsløjdværksted, metalværksted, træværksted og grøntpleje. De oplyste, at opgaver blev fordelt dagligt efter interesse, evner, fysisk og psykisk formåen samt gruppedynamik. Sy- og småsløjdværkstedet og caféen blev oftest anvendt til psykisk sårbare deltagere. Indklagede fremhævede, at klageren ofte mødte for sent, hvorfor dagens opgaver allerede var fordelt, og at han i den relevante periode var to dage i caféen, hvor han ikke viste interesse eller evner for området. De nævnte også, at caféen var bemandet med både mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet efter Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1 og klager uden for arbejdsmarkedet efter Ligestillingsloven § 1a. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hans køn. Dette skyldes, at klageren ikke havde dokumenteret eller fremlagt oplysninger, der tydede på, at hans køn var årsagen til, at han hovedsageligt fik tildelt andre arbejdsopgaver end dem i caféen. Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9 og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 12. Forbuddet mod forskelsbehandling fremgår af Ligebehandlingsloven § 3 og Ligestillingsloven § 2, og offentlige myndigheders forpligtelser er beskrevet i Ligestillingsloven § 4. Reglerne om delt bevisbyrde findes i Ligebehandlingsloven § 16a.

Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.