LBK nr 5 af 06/01/2025
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ligestillingsloven § 4
Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
LBK nr 5 af 06/01/2025
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Bestemmelsen er en delvis videreførsel af § 1, stk. 2, i den gældende ligestillingslov. Det foreslås, at alle offentlige myndigheder, herunder også kommuner og amtskommuner, får en handlepligt til at arbejde for at fremme ligestilling både i forhold til borgerne og i forhold til myndighedens forvaltningsområde og personale. Af bestemmelsen fremgår, at ansvaret for at fremme ligestilling er placeret hosde enkeltemyndigheder. Som noget nyt skal myndigheder i overensstemmelse med mainstreamingprincippet indarbejde ligestilling i al offentlig planlægning og forvaltning. Dette vedrører både myndighedens interne forhold som personalepolitik, rekruttering af medarbejdere og ledere o.lign. og myndighedens forvaltningsområde, herunder for eksempel udarbejdelse af vejledninger og formidling til borgerne og planlægning af opgaver. I den forbindelse kan der for eksempel udvikles redskaber og metoder til at analysere ligestillingsmæssige konsekvenser af myndighedens praksis, initiativer og regler.
Med bestemmelsen lovfæstes mainstreaming-princippet, som Danmark har forpligtet sig til internationalt, jf. de almindelige bemærkninger.
Redegørelser for ligestilling