Pressenævnet: Kritik af Fyens Stiftstidende for omtale af læges honorering afvist

Foreningen af Speciallæger klagede på vegne af en hjertelæge til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale af lægens honorar for et bijob, hvor avisen brugte udtryk som ”snyd” og ”fusk”. Klagen omfattede også mediets afslag på genmæle.

Sagens baggrund

Lægen havde i perioden 2005-2011 et bijob som hjertelæge, hvor han modtog særskilt honorering. I 2011 blev det opdaget, at lægen muligvis havde fået udbetalt for meget. En revisionsvirksomhed og en forhenværende byretspræsident, Niels Waage, vurderede sagen. Niels Waage konkluderede, at lægen havde modtaget ca. 1,5 mio. kr. for meget og ”burde have indset” dette, hvilket indikerer uagtsomhed. Han fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at bevise bedrageri, mandatsvig eller andre straffelovsovertrædelser, og der blev derfor ikke indgivet politianmeldelse. Region Syddanmark valgte at lukke sagen uden at kræve tilbagebetaling, da det blev vurderet, at lægen var bibragt den opfattelse, at regionen ikke ville forfølge kravet.

Pressenævnets vurdering af god presseskik

Pressenævnet vurderede, at udtrykkene ”snyd” og ”fusk” fremstod som Fyens Stiftstidendes vurderinger baseret på de faktiske omstændigheder, herunder at lægen selv godkendte sine lønanvisninger og ændrede værdien af arbejdet til en højere takst. Nævnet fandt, at ordene ikke fremstod som en beskyldning om straffelovsovertrædelse, især da artiklerne tydeligt nævnte, at der ikke var grundlag for politianmeldelse. Derfor udtalte nævnet ikke kritik af avisen på dette punkt.

Vedrørende omtalen af lægens nuværende arbejdsgiver, Region Sjælland, fandt Pressenævnet, at honorering og godkendelsesprocedurer for lægers behandlinger har almen interesse. Selvom omtalen af den nuværende arbejdsplads var af begrænset relevans, fandt nævnet ikke grundlag for kritik, især da lægen beklæder en ledende stilling som sygehusdirektør. Nævnet udtalte heller ikke kritik på dette punkt.

Pressenævnets vurdering af genmæle

Pressenævnet afviste klagers anmodning om genmæle. Ifølge Medieansvarsloven § 36, stk. 1 skal en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Dog skal genmælets indhold i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, jf. Medieansvarsloven § 38, stk. 1. Nævnet fandt, at klagers genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og at udsagnene ”snydt” eller ”fusket” var vurderinger og ikke faktiske oplysninger. Derfor var klager ikke berettiget til et genmæle over for disse udsagn.