Pressenævnet: Kritik af Frederiksborg Amts Avis afvist i sag om artikler

Pressenævnet har behandlet en klage fra en borger over Frederiksborg Amts Avis' artikler "Sagsbehandlerens søn sendte dødstrusler til borger" og "Storsvindler og psykosekælling", samt mediets afslag på genmæle. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, idet avisen ikke havde overholdt aftaler om indhold, offentliggjort personfølsomme oplysninger uden tilladelse og bragt faktuelt forkerte oplysninger.

Aftalens indhold og privatlivets fred

Klager anførte, at avisen havde omtalt Halsnæs Kommunes afgørelse om merudgifter i stedet for kommunens sagsbehandling af børnesagen, og at personfølsomme oplysninger om helbred, indkomst og private økonomiske forhold var bragt uden tilladelse. Klager følte sig udstillet og mente, at oplysningerne var irrelevante. Pressenævnet lagde til grund, at der var indgået en aftale om at omtale "dødstruslen/psykosekælling, hvordan en klient fører krig mod en klient", og at klager ville blive anonymiseret. Klager havde selv givet journalisten adgang til kommunens akter og stillet op til fotografering i sit hjem. Pressenævnet fandt, at redaktøren som udgangspunkt har ret til at redigere mediet, og at omtalen af sagsbehandlingen og merudgifter lå inden for rammerne af den aftalte dækning. Selvom klager ikke var effektivt anonymiseret på billederne, da personer, der kendte hende, kunne identificere hende, fandt nævnet ikke grundlag for kritik, da klager frivilligt havde stillet op til fotografering i sit hjem. Nævnet udtalte heller ikke kritik af brugen af lektor Sten Bønsings generelle udtalelser, da de ikke fremstod som specifikke for klagers sag.

Kontrol af oplysninger

Klager bestred, at hun var blevet politianmeldt mere end 30 gange af Halsnæs Kommune, og at avisen burde have nævnt, at anmeldelserne var henlagt. Pressenævnet konstaterede, at 30 anmeldelser var det samlede antal fra både kommunen og andre parter, og at kommunen alene havde anmeldt klager 23 gange. Nævnet fandt dog, at denne fejl var mindre væsentlig i sammenhængen, da det fremgik, at politiet ikke havde rejst tiltale, og at klager selv afviste sigtelsen. Pressenævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere udsagnet om, at klager efter afslag fulgte op med klager eller trusler om sager ved ombudsmanden, da der var en vis usikkerhed og vurdering i udsagnet, og det korrekt fremgik, at klager havde vundet en sag i Statsforvaltningen. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere brugen af ordet "personfarlig", da det var et udtryk for kommunens vurdering, og klager fik mulighed for at imødegå dette i artiklen.

Genmæle

Klager anmodede om genmæle vedrørende antallet af politianmeldelser og udsagnet om hendes klager efter afslag. Pressenævnet henviste til Medieansvarsloven § 36, stk. 1, som fastslår, at genmæle skal tages til følge, hvis oplysninger af faktisk karakter er egnet til at påføre skade af betydning, medmindre rigtigheden er utvivlsom. Nævnet fandt, at den mindre fejl i antallet af anmeldelser ikke var egnet til at påføre klager betydelig skade. Ligeledes blev udsagnet om klager efter afslag anset for at have en upræcis tidsangivelse og vurderende karakter, og dermed ikke faktiske oplysninger egnet til at påføre skade af betydning. Klager var derfor ikke berettiget til et genmæle.