Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. etnisk oprindelse og køn ved boligtildeling

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og køn i forbindelse med en kommunes tildeling af boliger. Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling på disse grundlag i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med lovgivningen.

Klageren, en etnisk dansk mand uden fast bopæl, gjorde gældende, at kommunen havde nægtet ham bolighjælp, selvom han havde fælles forældremyndighed og sin søn halvdelen af tiden. Han henviste til, at kommunen søgte boliger specifikt til flygtninge og ikke ydede samme hjælp til etnisk danske hjemløse. Han mente, at dette var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, som fremgår af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, og på grund af køn, som fremgår af Ligestillingsloven § 2.

Kommunen afviste påstanden om forskelsbehandling og forklarede, at de er lovmæssigt forpligtet til at tilbyde flygtninge en permanent bolig én gang, og at de har ændret deres anvisningsret for at forbedre adgangen til lejeboliger for alle borgere.

Nævnets vurdering

Nævnet bemærkede, at det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Dette princip er fastsat i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7 og Ligestillingsloven § 2, stk. 4. På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt nævnet, at klageren ikke havde påvist sådanne faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af køn og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med boligtildelingen. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.