Afskedigelse af lærer ikke i strid med ligebehandlingsloven trods barselsorlov

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en afskedigelse af en kvindelig lærer ikke var i strid med Ligebehandlingsloven, selvom klageren påstod forskelsbehandling på grund af køn. Klageren mente, at hendes barselsorlov var inddraget i den samlede fraværsperiode, som lå til grund for afskedigelsen.

Klageren blev fastansat som lærer i august 2012. Efter en barselsorlov fra februar til december 2013, sygemeldte hun sig med stress i september 2014. Hun genoptog gradvist arbejdet, men fik et tilbagefald i februar 2015. Den 9. marts 2015 modtog hun en sindetskrivelse om påtænkt afskedigelse, hvoraf det fremgik, at årsagen var hendes manglende evne til at varetage sin stilling på grund af sygdom. Brevet nævnte også hendes barselsorlov som en del af en kronologisk gennemgang af hendes ansættelsesforhold.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet, der behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn i henhold til Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1-3, og hvis kompetence er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og 2, vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling. Det er vigtigt at bemærke, at Ligebehandlingsloven § 9 forbyder en arbejdsgiver at afskedige en lønmodtager på grund af barselsorlov.

Nævnet lagde vægt på, at sindetskrivelsen klart angav sygdom som den eneste årsag til afskedigelsen. Det forhold, at barselsperioden blev nævnt som en faktuel oplysning i en kronologisk gennemgang af ansættelsesforholdet, kunne ikke i sig selv føre til en formodning om, at barselsorloven blev tillagt betydning i afskedigelsesbeslutningen. Der var heller ingen andre oplysninger i sagen, der understøttede en sådan påstand. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.