Afvisning af familiesammenføring omgjort, men afvisning af udvisning fastholdes

Udlændingenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse om at afvise at behandle en ansøgning om familiesammenføring efter Udlændingeloven § 9c, stk. 6. Ansøgningen kom fra en pakistansk statsborger, der søgte familiesammenføring med sin mindreårige datter i Danmark. Nævnet afslog samtidig at genoptage sin tidligere afgørelse fra oktober 2013, hvorved Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af ansøgeren blev stadfæstet.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren tidligere havde haft opholdstilladelse i Danmark, at datterens mor oplyste, at ansøgeren havde set sin datter tre til fire gange om ugen siden juli 2013, og at samværet varede fire til fem timer til en hel dag. Der blev også lagt vægt på en udtalelse fra datterens børneinstitution, der bekræftede, at de så ansøgeren gennemsnitligt fire til fem gange om ugen i efteråret 2013 og en til to gange om ugen siden januar 2014.

Udlændingenævnet fandt, at det var bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser at tillade ansøgningen indgivet i Danmark og tilbagesendte sagen til Udlændingestyrelsen til realitetsbehandling.

Afvisning af genoptagelse

Udlændingenævnet fandt ikke grundlag for at genoptage sin afgørelse fra oktober 2013 om administrativ udvisning. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var anført nye oplysninger om forhold før oktober 2013, som kunne føre til en ændret vurdering. Selvom ansøgerens situation var ændret siden da i forhold til samvær med datteren, anså nævnet dette for at være efterfølgende omstændigheder. At ansøgningen om opholdstilladelse nu blev tilladt indgivet, kunne heller ikke føre til et andet resultat, da også dette var en efterfølgende omstændighed.

Det bemærkes, at det først efter en realitetsbehandling af ansøgningen kan vurderes, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse, og om et eventuelt indrejseforbud kan ophæves, jf. Udlændingeloven § 9c, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 10, stk. 4, og Udlændingeloven § 32, stk. 10.